x
Foo Fighters: KB Hallen

Foo Fighters, KB Hallen

Foo Fighters: KB Hallen

Anmeldt af Henrik Tuxen | GAFFA

Aftenen startede med svenske The Sounds. Fuld fart på ’Blondie punkraketten’. Smittende energi, 80’er fest og klassisk stilsikre rockattituder. Den blonde kvindelige vokalist i front har hverken gudindekrop eller supersexede atletiske hoftevrid men har en formidabel og uforfalsket ’spark røv’ energi som går direkte i knolden og fødderne på publikum. The Sounds er nok en smule fersk og endimensional i form og dynamik, men er en smittende humørspreder som behersker klassiske rockdyder som stil, attitude og energi. Festen er først lige begyndt. (4 stjerner).

Banen var herefter kridtet op til aftenens hovednavn som gik til frontalt angreb på en stopfyldt KB Hal. Foo Fighters kom, så og sejrede. Trommeslager Taylor Hawkins er det vildtlevende og lettere overgearede’dampbarn’ med musikalsk forkærlighed for progressiv, kompleks jazzrock. Chris Shiftlett er den tatoverede flashguitarist med en fortid i diverse hardcore punkbands på adrenalin chock. Nate Mendal er den bevægelige bassist som følger Hawkins synkoperinger til dørs. I front står rockmusikkens konge anno 2002 – komponisten, guitaristen sangeren og showmanden Dave Grohl, der med sin indsats for Queens of the Stone Age tidligere på året viste at han fortsat er et seriøst bud på verdens bedste rocktrommeslager.
Tilsammen en kvartet der i KB hallen på en og samme tid mestrede den direkte frontale punk energi, de komplekse og melodiske guitar forløb, de ’skæve’ tuninger, de evigt varierende rytmiske taktarter, den bærende popmelodi og de forløsende metalliske guitarbombenedslag. Alt spillet med legende lethed, med plads til skødesløs og sikker improvisation, et effektivt og dramatisk lys/sceneshow og veloplagte jokes fra tropfører Grohls gab uden at bandet mistede det faste greb om det stærkt medlevende publikum en eneste gang. Eneste minus er at Grohl ikke har verdens største stemme og derfor ofte kompenserer ved at brøle sig igennem versefødderne – af og til druknede sangen op imod den buldrende og decibeltunge rockmaskine af en rytmesektion.
Foo Fighters skal alligevel have topkarakter for en fuldfed koncert der kulminerede hen i mod slutningen af aftenen med en formidabel udgave af Monkey Wrench fra 1997 albummet "The Colour and the Shape". Af andre højdepunkter skal nævnes åbningsnummet, "All my life", en langstrakt og dramatisk udgave af "Stacked Actors" og en crowdpleaser version af det 2-3 år gamle singlehit "Learn to Fly".
Siden Dave Grohl krøb ud af Nirvanas skygge og debuterede som Foo Fighter i 1995 har det stået klart at han er en allround begavet musikalsk kapacitet. På trods af tre udmærkede albums fra er det først med årets udspil "One by One" at Foo Fighters har fundet den rette kombination af melodiske vokaler, soniske klangflader og brutal råstyrke. Foo Fighters har fået det store publikum i tale og har aldrig stået stærkere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA