Suspekt: Ingen Slukker The Stars

Suspekt
Ingen Slukker The Stars

Suspekt: Ingen Slukker The Stars

GAFFA

CD / Tabu Records
Udgivelse D. 03.02.2003
Anmeldt af
Christian Grubert

Ingen Slukker The Stars er jo ikke ligefrem en beskeden lille titel ... men hvorfor skulle Suspekt også lige pludselig begynde at rulle sig i beskedenhed? På debutalbummet lagde de jo ikke fingre imellem med deres seksuelle formåen, en stil, de til fulde følger op ... og så lidt til. Den til tider lidt børnehave-agtige fascination af sex er spredt ud over albummet som Nutella på toast. Alligevel kulminerer det på Kinky Fætter, der rent produktionsmæssigt er intet mindre end fucking fantastisk!!! Totalt paranoia-redet techno-hiphop, med en angst-drevet cello/stryger-symfoni. I det hele taget har producerteamet Rune Rask og Troo.L.S. posen fuld af tricks. Tekstmæssigt løber man lidt for hurtigt ind i muren, variationen mangler simpelthen. Det er altid sjovt at høre om pik, patter, sprut og folk, der skal have tæsk. Og selv om Suspekt prøver at switche det lidt op med nedturs-numre, så mangler jeg stadig større bredde i teksterne. I min bog henviser stjernerne i titlen til Rune og Troo.L.S., de er stille og roligt blevet nogle af Danmarks allerbedste producere. Niveauet på lydsiden er meget, meget højt!! Og peep så lige, hvor vild gæst no. 1 L.O.C. er ...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA