x
Jimi Tenor: VoxHall, Århus

Jimi Tenor, VoxHall, Århus

Jimi Tenor: VoxHall, Århus

Anmeldt af Erik Barkman Petersen | GAFFA

”Den her sang er egentlig for børn. Men her er selvfølgelig ingen børn, eftersom det er et drinking establishment,” konstaterer Jimi Tenor med et skuldertræk, inden han sætter i med Beyond This, aftenens sidste nummer. Man begynder at fornemme den mentalitet, der i sin tid ledte Tenor til at følge glimrende, sangbaserede album som Intervision og Organism op med en række svagere, mere eksperimenterende album: Tenor indretter sig ikke efter sit publikum - publikum må indrette sig efter Tenor. Eller lade være, hvilket fremmødet denne mandag aften godt kunne antyde allerede er sket.

Sætlisten bar da også præg af en ikke overvældende vilje til at gå publikum i møde. Den var spækket med sange fra den meget nyligt udkomne Higher Planes, og selv om der var stil over fremførslen - Tenor mødte op med et rockband plus seks blæsere og en percussionist, i alt ti mand - så var det ikke voldsomt publikumsvenlig musik: Skiftevis funky og avant-jazzet, med fokus på lange instrumentale workouts. Ikke bare var der ikke meget electronica at komme efter, det var altså også småt med de iørefaldende melodier. Der blev spillet disciplineret - med nodestativer til alle og orden i sagerne - men uden den helt store entusiasme, og publikum anlagde da også en tilpas afventende holdning; beundrede måske Tenors leopardstribede kappe og bandets blå ditto, vippede lidt med foden.

Sådan blev det ved, indtil den dansable Let The Music efter ca. tre kvarter med soundtracks til ikke-eksisterende film signalerede flere sange og mindre pjat. Derefter steg stemningen støt, kulminerende tre sange senere med afslutningsnummeret Sugar Daddy. Nu var både Tenor og bandet som forandrede: Tenor headbangede, bandet slyngede med sataniske håndtegn, der blev danset - både på scenen og foran den - og med et sært kosmisk håndsvingsinstrument mellem hænderne lignede Tenor et øjeblik den gale finne, vi havde forventet at se. En effektfuld finale, men et par udmærkede ekstranumre kunne ikke skjule, at det var lidt vel sent: Koncerten sluttede, lige da den for alvor var kommet i gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA