x

Home Grown
Kings of Pop

Home Grown: Kings of Pop

GAFFA

Album / Look Left
Udgivelse D. 27.01.2003
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Kvinder – hvad vil de os egentlig? Debatten raser på punk-pop scenen, og tekstforfatterne deler sig i to fraktioner: Den ene har fuld tillid til det modsatte køns intentioner og er tilbøjelig til at gribe i egen barm, når det kniber. Den anden fastholder derimod, at kvinder er svigefulde, smålige, tidskrævende – og knap nok besværet værd.
Amerikanske Home Grown rummer begge filosofiske retninger, repræsenteret ved bandets to sangskrivere. “Single is the way for me” proklamerer John Tran bestemt på I Love You, NOT! - titlen siger det hele – mens en sang som Kiss Me, Diss Me analyserer kvinders troløshed og Why Won’t You Leave Me? peger på, at de sjældent forstår en hentydning. Omvendt repræsenterer Adam Lohrbach trioens mere følsomme side med sangtitler som You’re Not Alone og erklæringer som “you know that I’d do anything for you”.
Debatten bliver ikke afgjort på Kings of Pop, desværre; til gengæld bliver den afviklet til tonerne af effektiv, afvekslende og energisk punk-pop. Og hvis Home Grown ikke er de store filosoffer, så kan de i hvert fald noget med at fyre den af.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA