Port Friendly: Heading For The Sun

Port Friendly
Heading For The Sun

Port Friendly: Heading For The Sun

GAFFA

CD / Playground
Udgivelse D. 07.04.2003
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Danske Port Friendly er et band med god tid. Sådan cirka hvert fjerde år får de flikket et album sammen, hvor de slår på de følsomme og tyste singer/songwriter-traditioner, som især leder tankerne hen på The Go-Betweens og Simon & Garfunkel. Den musikalske form, de to ledende skikkelser Sebastian Høeg Gulmann og Peter Neergaard Henrichsen med årene på perfektionistisk vis har oparbejdet, fornægter sig ikke heller ikke på Heading For The Sun. Det smukke og nedtonede står denne gang fint i kontrast til, at Port Friendly på deres tredje langspiller er gået fra at være en duo til at være en kvartet med Martin Lose (trommer) og Martin Krogh (bas). Lyden er fyldig og favnende som på den kornetledsagede Carried Away og den smukke tostemmige Sometime Soon, mens de mere skarpe og elektriske guitarlinjer slår over i en mere amerikansk roots-påvirket form på Daylight And Nighttime, Stars og The Girl. Port Friendly har med Heading For The Sun leveret deres hidtil bedste udspil, hvor melankoli og et solidt melodimateriale er hovedkomponenterne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA