x

SixToo
Outremont Mainline Runs Across The Sunset EP

SixToo: Outremont Mainline Runs Across The Sunset EP

GAFFA

/ Vertical Form
Udgivelse D. 24.03.2003
Anmeldt af
Jakob Rosenbak

Bag hoben af succesfulde canadiere som Nelly Furtado, Avril Lavigne, Celine Dion, Bryan Adams, Alanis Morissette og Sum 41 står der heldigvis også enkelte landsmænd, der er mere interesserede i at udfordre musik-entusiaster end forurene deres pladesamlinger. Montreals SixToo er en af dem. Den knap tredive årige MC/producer har allerede opbygget et flot CV på den nordamerikanske hiphop-scene og er nu snart klar med et nyt album, der som hans første også bliver udsendt i Europa. Outremont... er en smagsprøve fra pladen. Stilen er independent hiphop, og titelnummeret består af velskrevet og reflekterende lyrik over langsomt rockende break beats og en bedrøvet xylofon-melodi. En ordløs version af tracket er også inkluderet samt vokal- og instrumentaludgaver af Cup Of Tea, der matcher A-siden i kvalitet og tempo. Den instrumentale Transfer Please, Perfect Wednesday runder udgivelsen af med letbenede rytmer og en afslappet melodilinje. Denne 12” er knap så interessant som det kommende SixToo-album, men indeholder ikke desto mindre fire eksklusive tracks, der garanterer, at den ikke er en redundant investering. Værd at checke ud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA