x
Jackson Browne: Tobakken, Esbjerg

Jackson Browne, Tobakken, Esbjerg

Jackson Browne: Tobakken, Esbjerg

Anmeldt af Peter Elsnab | GAFFA

Protesten lever
Der er vigtigere ting i livet end Popstars og berømmelse gennem medierne. Det viser Irak-krigen med al tydelighed. En krig, som singer/songwriteren Jackson Browne opponerer på det kraftigste imod.

- Jeg kan forstå, at jeres land hjælper i krigen, siger den 54-årige amerikaner med halv undren, halv foragt midt på scenen på spillestedet Tobakken i Esbjerg.

Han mødes af en sympatitilkendegivelse i form af overvejende buh-råb fra en pæn del af de 600 fremmødte i moden alder (der kunne da skimtes en enkelt naturligt glat isse hist og her). Havde de regnet med en sjælden og nostalgisk udeaften uden behov for at tage stilling til det virkelige liv, var de gået forkert.

Musik har stadig lov at give mening, musikere har lov at tage stilling - måske er det endda på tide, at musikere som Jackson Browne med social indignation og andet på hjerte end hvilket tøj, man skal have på i et MTV-show, får ordet tilbage.

- Der demonstreres over hele verden, for demonstranterne føler, at de skal have lov at blive hørt. Men det er ikke populært i USA, hvor folk spærres inde for det. Anyway, det meste har jeg allerede sagt i disse sange, siger Jackson Browne.

"I’m not gonna shut my eyes
I’ve already seen the lies
On the faces of the men of war
Leading people to the killing floor
Till I go down"
(1986)

Aflyttet af politiet
Siden starten af 70’erne har Jackson Browne stået for en ærlig og inderlig poprock, som i første omgang i en poetisk og litterær stil var rettet mod det personlige. Siden rettede han blikket ud, så han i midten og slutningen af 70’erne fremstod som en af de vigtigste sangere på den amerikanske scene.

Protesterne blev rettet mod bl.a. atomvåben og apartheid, og var der en velgørenhedskoncert for dyrevelfærd eller børn, var han sammen med kunstnere som Joni Mitchell, Bruce Springsteen og Crosby, Stills & Nash den første til at stille op.

Musikalsk er han ligeledes beslægtet med The Eagles og den kræftsyge Warren Zevon fra halvfjerdsernes californiske musikmiljø. Flere gange under lørdagens koncert vender Jackson Browne tilbage til, hvor meget det brede lokale med gulv og to balkoner minder om det legendariske singer/songwriter-spillested The Troubadour på Santa Monica Boulevard i Hollywood.

- Jeg plejede at komme til nogle open mic-nights og håbede, at der var nogle folk fra pladeselskaberne. De var der også, men det var for at snakke og drikke. Jeg har ikke spillet der i 20 år, men jeg kommer der stadig for at høre musik, siger Jackson Browne iklædt lærredsbukser og blå, løsthængende skjorte. Med den skarpe kæbe og det mørke, glatte, skulderlange hår og sideskilningen ligner han sig selv fra de albumcovere, han har prydet siden debuten i 1972 - ser yngre ud, end han er, men lød i sin ungdom til gengæld ældre, end han var.

Lidt for meget nørderi
Men uanset fredsbevægelse og demonstration er Jackson Browne musiker. Sammen med sit velspillende band og en fremragende lyd i Tobakken trækker han i over to timer publikum gennem en stribe perler fra det store katalog. I starten med vægt på de nyere sange fra det seneste album, "The Naked Ride Home", men også nogle overraskende sange fra de første plader.

Oftest ærlig og vedkommende, til tider lidt for tilbagelænet og hi-fi-nørdet, som perfektionistiske musikteknikere lyder. (Helt ærligt, hvad skal manden med seks-syv forskellige guitarer, når han dels har medbragt to guitarister, der hver især også har en seks-otte forskellige guitarer linet op, og dels er let at overhøre i de fleste numre, hvor kassen vel mest bare fungerer som et sted at placere hænderne, mens han synger?).

Til sidst også løssluppent og smilende, da publikumsfavoritterne "Running On Empty", "Rosie" og "The Load-Out/Stay" afslutter koncerten foran et tilfreds, men mageligt publikum, der endelig er kommet af stolene.

Bonusinfo: "Rosie" blev spillet på opfordring fra en fyr på første række, der antageligt havde ønsket den til sin veninde. Men fyren er nok ikke klar over, at Jackson Browne for nylig i et interview med den engelske avis The Guardian har forklaret, at den kryptiske tekst hverken handler om kvinder, kærlighed eller vin - den handler om masturbation.

Mere bonusinfo: For nylig blev det afsløret, at Jackson Browne selv blev aflyttet illegalt af LAPD, der overvågede fredsbevægelsen i Californien.

Sætliste:
1. sæt: (70 minutter)
The Night Inside Me
Foutain Of Sorrow
The Barricades Of Heaven
Casino Nation
Till I Go Down
Rock Me On The Water
Never Stop
These Days
The Naked Ride Home
My Stunning Mystery Companion

2. sæt: (70 minutter inkl. ekstranumre)
About My Imagination
In The Shape Of A Heart
For Taking The Trouble
Lives In The Balance
Before The Deluge
A Child In These Hills
The Pretender
Running On Empty

Extras:
Rosie
The Load-Out/Stay

Bandet:
Jackson Browne - sang, guitar, piano
Mark Goldenberg - guitar
Jeff Young - Hammond, piano, synth
Kevin McCormick - bas
Mauricio Lewak - trommer
Val McCallum - guitar, mundharmonika
Amanda Homi - kor, percussion

Jackson Browne spiller onsdag den 26. marts på Portalen i Greve


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA