x
Danny Krivit: Edits By Mr. K, The Original Rare Disco Edits

Danny Krivit
Edits By Mr. K, The Original Rare Disco Edits

Danny Krivit: Edits By Mr. K, The Original Rare Disco Edits

GAFFA

Album / Strut
Udgivelse D. 20.03.2003
Anmeldt af
Jesper Nykjær Knudsen

Danny Krivit hører til inderkredsen af helt store DJ-legender på New Yorks disco- og housescene. Hans karriere strækker sig over tre årtier, og han har spillet på Paradise Garage side om side med Larry Levan. Han var med andre ord med før computernes og remixets tid. I stedet klippede man forlængede versioner eller re-edits på spolebåndoptagere for at gøre numre mere egnede til dansegulvet. Denne compilation samler ti af Krivits re-edits, og der er virkelig perler at hente. Dog har flere af numrene passager, der trækkes helt ud i monotonien, hvilket sikkert har fået de poppers-poppende og storfestende, sorte bøsser på Paradise Garage til at gå i hypnotisk ekstase. Det bliver dog indimellem for meget for undertegnede hvide hetero, der nok havde skåret et minut eller to hist og her. Ikke desto mindre er Edits By Mr. K en ganske groovy sag fra discoens skjulte skatkammer. Fest for kendere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA