x
Suede: Train, Århus, 5. april

Suede, Train, Århus, 5. april

Suede: Train, Århus, 5. april

Anmeldt af Peter Elsnab | GAFFA

Billede: Mick Anderson

At opleve Suede på et forholdsvist intimt spillested som Train med plads til 800 gæster er en unik mulighed for at opleve en af rockscenens mest karismatiske entertainere på nært hold. Og forsanger Brett Anderson svigtede ikke. Trods sin alder på midt i 30’erne er Brett Anderson mere fit end nogensinde før i sit til tider hærgede liv. Energisk og kampklar som en pitbull før en dogfight trådte han helt ud til scenekanten og direkte ind i publikums oplevelsescentre. De kokette positurer var, som hans fans elsker dem. Hoppende, dansende, legende med biseksualiteten, ned i knæ, mikrofonsving, det ene ben på monitoren og de obligatoriske dobbeltklap med siden til publikum på ”She”.

Desuden var der i modsætning til fredagens koncert masser af sing-along-muligheder, da Suede veloplagt diskede op med en stribe af bandets største hits med hovedvægten på de senere års produktion. ”She”, ”Trash”, ”Filmstar”, ”Saturday Night” og”Beautiful Ones” fra hitalbummet ”Coming Up” gik rent ind. Ikke mindst den effektive afslutning med ”Beautiful Ones” fik Train til at ryste fra i omegnen af 50 tons hoppende menneskekroppe. Leveret til perfektion af det velspillende band, men hele tiden pisket frem af den superenergiske Brett Anderson. Han elsker tydeligvis sin rolle på scenen og accepterer ikke passivitet. Symboliseret ved hans præsentation af ”Obsessions”: "Skal vi tage den hurtige eller den langsomme version?" Ud fra den blandede besvarelse faldt valget på den hurtige version. På trods af en flot mundharmonikasolo som crescendo er dette nummer fra det nyeste album ”A New Morning” imidlertid et symbol på Suedes svaghed. Numrene fra de to seneste album er ganske enkelt ikke af en kvalitet, der kan hamle op med de tre første album, der på hver sin måde kan betegnes som mesterværker. Et nummer som den ligegyldige ballade ”When The Rain Falls”, der blev placeret som ekstranummer, er ganske enkelt ikke Suede og Brett Anderson værdigt.

Stærkest i billedet lørdag aften stod derimod klassikerne fra debutalbummet - ”Animal Nitrate”, ”So Young” og ”Metal Mickey” - mens man kan ærgre sig over, at Brett Anderson i den grad lægger afstand til opfølgeren ”Dog Man Star”, der af mange regnes som gruppens bedste og mest helstøbte album. Der var ingen af de dekadente storbyhistorier som ”New Generation”, ”Heroine” og ”The Wild Ones”, men til gengæld bød Train-koncerten på en sjælden lille lækkerbisken fra samme album til inkarnerede Suede-fans. Den ni minutter langsomt opbyggede ”The Asphalt World” har bandet ikke spillet live siden 1995, men som efterfølger til ”When The Rain Falls” understregede den forskellen mellem dengang og nu. Suede har kunstnerisk og kommercielt toppet, de nye numre peger ikke fremad for en af 90'ernes største grupper, men alligevel er bandet med Brett Anderson i stand til fuldt ud at levere varen til et trofast publikum.

Sætliste:
Love The Way You Love
She
Trash
Metal Mickey
Filmstar
Obsessions
Lost In TV
Positivity
Everything Will Flow
Beautiful Loser
So Young
Animal Nitrate
Can’t Get Enough
She's In Fashion

Ekstranumre:
Oceans (akustisk, Brett Anderson solo)
When The Rain Falls
The Asphalt World
Saturday Night
Electricity
Beautiful Ones

Læs også anmeldelsen af fredagens mindre hitorienterede Suede-koncert på Train.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA