x
Jan K: Starfish Pond

Jan K
Starfish Pond

Jan K: Starfish Pond

GAFFA

Album / Cope Records
Udgivelse D. 13.05.2003
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Jan K alias Jan Kaspersen er en af landevejens mange musikalske lejesvende, der nu prøver lykken som solist. Jan K har samarbejdet med blandt andet Thomas Kjellerup, Lis Sørensen, Ester Brohus og Jette Torp. Det er altså en sidemand, der har håndteret singer/songwriter-traditionen på den ene side og underholdningen på den anden side. Det bærer Starfish Pond også tydeligt præg af. Her er de små intime sange og de mere showorienterede musikstykker.
Der er ingen tvivl om, at Jan K gerne vil slå sig op som en fuldmoden sangskriver på Starfish Pond, der nænsomt omgås inspirationerne James Taylor og Pete Seeger. Men der er langt fra den østjyske underholdningsscene og så til den amerikanske vestkyst. Både geografisk, mentalt og musikalsk. Jan K har skitserne til sangene, og de fungerer uden tvivl upåklageligt oppe i hans hoved, men som melodiske svendestykker er de noget blege om næbbet. Starfish Pond vidner ikke om en kommende sangskriver af vedkommende format, men til gengæld vinder Jan K meget hjem på sine akustisk orienterede arrangementer, hvor der virkelig bliver spillet frit og frejdigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA