x
Stars: Heart

Stars
Heart

Stars: Heart

GAFFA

Album / Setanta
Udgivelse D. 14.05.2003
Anmeldt af
Peter Studstrup

Det sofistikerede poporkester Stars er oprindeligt newyorkere og debuterede som New York-orkester med albummet Nightsongs, men Stars opererer nu ud fra Montreal i Canada. Heart er deres andet album og har sin helt egen vægtløse plastiske lyd, med god hjælp fra producerparet David Hodge og Ian Catt og en nærmest lysende poetisk tone. Trods den nordamerikanske oprindelse lyder Stars meget europæiske, og det nærmeste slægtskab ligger nok hos skotske Belle & Sebastian. Heart er lette, smukt arrangerede sange, der fortæller historier om romantik, om tab og om længsel. Stars har både en mandlig og en kvindelig vokalist, der skiftes eller mødes i duet, som i den vidunderlige titelsang, der må være et sikkert hit. Masser af GAFFA-stjerner til Heart og Stars, som står for smuk og smagfuld romantisk pop, når den er bedst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA