x
Lake Placid: Musikcaféen, Århus

Lake Placid, Musikcaféen, Århus

Lake Placid: Musikcaféen, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Efter det nordjyske band Figurines kunne man denne majaften opleve det københavnske upcoming band Lake Placid på Musikcaféen. Gruppen har endnu kun udsendt et par selvfinansierede ep’er, men har alligevel fået et par hits på DR P3’s alternative hitliste Det Elektriske Barometer med "My Machine" og "Bochum, USA". Flotte, melodiske, lidt eftertænksomme og egentlig ikke særlig alternative guitar/synth-popsange med Tania Kristin Ballentines ikke særlig store, men sfæriske og stemningsfulde vokal i forgrunden. Musik ikke så langt fra f.eks. Saint Etienne eller danske Moon Gringo, når disse er i deres mere poppede hjørne.

Selvsamme vokal var dog lidt mere sfærisk end tiltænkt ved aftenens koncert, hvor der gik et helt kvarter, før lydmanden fik fyret ordentligt op for stemmen, der helt blev overdøvet af Lake Placids mandlige korsanger. Unægtelig en flad start, og måske derfor virkede især Tania også lidt famlende på scenen i begyndelsen. Efterhånden kom der dog styr på tingene, om end lyden aldrig blev helt fri af det lidt mudrede, men den krævede også sin mand. Lake Placid stillede nemlig op med hele ni personer, heraf to på trompet - hvoraf den ene af og til skiftede til fløjte - og to på gamle, analoge synths, hvorfra der også blev afviklet lidt præprogrammerede spor. I studiet kan Lake Placid få nuancerne frem, mens det kneb live, og da Tanias vokal endelig fik hul igennem, kunne man høre, at hun ikke ramte klokkerent hver gang, selv om det på den anden side ikke var så slemt, at det var overdrevent generende.

Sangene var imidlertid overvejende gode nok, og mod slutningen fik Tania ligefrem decideret gang i publikum med nogle små fælles-danse. På et tidspunkt invaderede en del fra publikum ligefrem scenen til fællessang, uden at det så ud til at genere bandet - tværtimod, men der var vist også tale om den private vennekreds. Alt i alt en koncert, der viste, at Lake Placid har mange kvaliteter, men at de lige mangler det sidste til for alvor at overbevise. Men mon ikke, det kommer, hvis de bare fortsætter ud over stepperne? Jeg glæder mig i hvert fald til at se dem om et par år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA