x
Mikael Simpson: Spot 09, Musikhuset, Århus

Mikael Simpson, Spot 09, Musikhuset, Århus

Mikael Simpson: Spot 09, Musikhuset, Århus

Anmeldt af Kasper Villum Jensen | GAFFA

"Er der nogen, der har en pladekontrakt til mig? I kan se mig, hvis I kigger frem af. Det er en fornøjelse at stå her i dag."

Legesyge Mikael Simpson gav den som entertainer med spontane og humoristiske omskrivninger af sine personlige tekster. En spydig kommentar fra salen resulterede resolut i en stand-up lussing sunget på ægte simpsonsk.

"Hvor gik du hen? Jeg troede du sku´ hjem."

Som den selvproklamerede bonderøv, Mikael Simpson påpegede, så har han stadig ikke sikret sig den pladekontrakt, som mange andre også leder efter på Spot-festivalen. Og det er simpelthen uforståeligt . Sidste år var han henvist til Musikhusets lille sal, men showet lørdag viste, at Simpson har format til meget mere.

Selv om albummet Os to + lidt ro 2002 er indspillet under yderst sparsommelige forhold hjemme hos Simpson selv, så skader det bestemt ikke sangene at blive iklædt kompetente musikeres kærlige behandling i store omgivelser. Og dem havde bonderøven samlet fire af i Musikhusets store sal. Det blev til otte helhjertede udgaver af de storladne melodier med den koncentrede lyrik.

Live har Simpsons stemme tendens til at smelte sammen med resten af lyden, så nye lyttere risikerer at gå glip af de dybe men umidelbart banale tekster. Det er ærgeligt, men forståelig eller ejså fungerer Simpsons røst som en uundværlig del af det knitrende lydbillede.

Det eneste vi manglede fra Simpson lørdag aften, var nye smagsprøver på det åbenbare talent. Men det kommer nok næste år. Og hvis ingen pladeselskaber gider hjælpe til, så gør det selv. Vi skal nok putte lidt med dig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA