x
Racing Ape: Spot 09, Ridehuset, Århus

Racing Ape, Spot 09, Ridehuset, Århus

Racing Ape: Spot 09, Ridehuset, Århus

Anmeldt af Claus Enevoldsen | GAFFA

Shit og Chanel
 
Koncerten med Racing Ape havde alt, hvad der skal til for at blive rigtig god. Men alligevel blev det en middelmådig koncert.

Stilen var rock - både skramlet pigtråd og det mere klassisk funderede. Racing Ape stillede op med et gennemsolidt debut-album (af samme navn) i bagagen, og forventningerne var derfor skruet tilpas meget i vejret hos det publikum, der havde fundet vej til Musikhuset. Den helt unikke oplevelse blev det dog aldrig, og de fremmødte måtte tage til takke med lige dele shit og Chanel.

Chanel
Optræden: ingen på denne festival overgår Racing Ape i kategorien energi. Det var en gevaldig rock-tour de force, bandet begav sig ud på, og i bedste Duracell-stil så det ud til, at de kunne have bevaret entusiasmen til langt ud på natten.

Specielt forsanger Christian Woll fik musikken ud over scenekanten, med lort på overlæben, smittende Mick Jagger manøvrer og en forfriskende pubertetsagtig stemme. Selvtilliden var nærmest overstadig, og Racing Ape leverede alle sange med attitude og begejstring. Herligt.

Publikum: nødvendigvis skal der et godt og tilfreds publikum til for at opnå Chanel-status. At dømme ud fra de forreste rækkers hoppen og syngen med, så var der nogle, der havde forberedt sig godt, og de så ud til at hygge sig gevaldigt. Desuden var koncerten programsat til lørdag aften, hvilket gjorde, at en del havde fået noget ind under vesten. Det løftede stemningen endnu en tak.

Musik: Racing Ape har vitterligt været ophavsmænd til nogle gedigne rockschlagere, og de blev skudt af med jævne mellemrum. Vi nævner i flæng: "No Beginner", der trak på et Ben Kwellersk udtryk og et fedt fedt omkvæd. "Nemesis Devina", hvor vi fandt ud af, at Hr. Woll også kan gøre sig i ballader, samt "Ape Shall Never Kill Ape", der nærmest lignede en slags band-slagsang.

Shit
Lyd: rock skal være højt, men det her var for højt.

Originalitet: Man skal have sit bagkatalog i orden, men det kan også blive for meget af det gode. Der kan hurtigt lires 10-15 referencer op af kufferten, heriblandt The Knack (My Sharona), Rage Against The Machine, Pearl Jam, Beck og Ben Kweller. Mere originalitet ønskes.

Publikum: Selv om mange var tilfredse, må et par mislyde noteres. Når et band selvsikkert spørger, om publikum vil have mere, så skal man være sikker på at få det rigtige svar (læs: ja). Well, der var altså en del, der råbte nej. Desuden blev der lagt op til ekstranummer, men da var folk ved at forlade salen.

Ingen kan være i tvivl om, at Racing Ape har potentiale, men med en pose med blandet blev det ikke bevist iaften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA