x

The Lonesome Organist
Forms And Follies

The Lonesome Organist: Forms And Follies

GAFFA

Album / Thrill Jockey
Udgivelse D. 09.06.2003
Anmeldt af
Jakob Rosenbak

Jeremy Jacobson er virkelig ensom - for The Lonesome Organist er hans en-mands-band. Med undtagelse af en bassist, som medvirker på to af de fjorten numre, der findes på Forms And Follies, står han egenhændigt for resten af pladen. Alt-mulig-musikeren fra Chicago spiller bl.a. ståltrommer, harmonika, klokkespil, guitar, xylofon og orgel – og han klarer op til fire instrumenter på én gang. Han synger også – og enkelte numre har et næsten doo-wop-agtigt feel. Dette tredje Lonesome Organist-album vidner generelt om, at Jacobson har en bred vifte af inspirationskilder. Pladen er en varieret affære og svinger fra industrial rock over sleazy latin beat og vemodige harmonikanumre til stille piano-spil. Jacobsons idérigdom og musikalske originalitet matches af forfriskende sangtitler som The Cold House Is A Harsh Mistress og Who’s To Say Your Soul’s Not Carbon. Omkring 70% af numrene er instrumentale – og det er med til at give indtryk af pladen som en eksotisk rejse gennem vildt og uudforsket territorium. Forms And Follies er en lidt sær og alsidig plade, der primært vil finde sit publikum blandt opdagelseslystne musikfans.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA