x
Tricky: Vulnerable

Tricky
Vulnerable

Tricky: Vulnerable

GAFFA

Album / Epitaph
Udgivelse D. 19.05.2003
Anmeldt af
Mark W. Lewis

Hele verden har klynget sig håbefuldt til Adrian "Tricky" Thaws siden albummet Maxinquaye - solodebuten fra 1995, der med sin globaliserede rap og skyggepop var med til at definere halvfemserne. Men kvaliteten af de efterfølgende udgivelser var jævnt dalende. Pre-Millennium Tension dumpede mainstream-delen af fanskaren på et øjeblik året efter med et lydbillede, der var forceret klaustrofobisk, og Angels With Dirty Faces gjorde ikke noget for at ændre ved dét to år senere. Indtrykket var, at man her havde at gøre med en kunstner, der rent ud sagt ville skide kritikken og publikum et langt stykke, nu hvor han én gang havde bevist sit geni. Tricky gik sine egne - og dertil noget tågede - veje, men lige meget hvad han gjorde, var der altid alt for langt for alt for mange til den første åbenbaring, der smedede lutret popmusik med Weltschmerz med elektronik og samples med geni.
I den henseende er Vulnerable ingen undtagelse. I glimt lyser albummet op som en duft af hengemt geografi et sted i erindringen. For eksempel i den ukendte italienske sangerinde Constanza, som dog forbliver en svag afglans af Martina Topley-Bird, men også - om end på et mere metaforisk plan - i de to coverversioner, The Cures Love Cats og XTC's Dear God. ”Jeg er holdt op med at gemme mig og giver folk lov til at se andre sider af mit sande jeg,” påstår Tricky selv. Og det kan måske godt være. At han giver os lov til at se mere af hans rock-jeg, der er lige lovlig rundhåndet med metal-guitaren, forsimpler sangene, elsker balladen og ikke er interesseret i at skubbe tingene ud over kanten. Vulnerable bliver på den måde til en slags statement, en oplysning om kunstnerens aktuelle tilstand, og måske derfor også en slags forklaring på, hvorfor sangene nu er så stille, og al uforudsigeligheden er gået fløjten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA