x
Daniel Johnston: Roskilde Festival, Pavilion

Daniel Johnston, Roskilde Festival, Pavilion

Daniel Johnston: Roskilde Festival, Pavilion

Anmeldt af André Devantier | GAFFA

Gået i stykker

Billede: Klavs Bo Christensen, Rockphoto

Daniel Johnston er en mand på over 130 kg, som er gået i stykker indeni. Diagnosen er: Maniodepressiv. Et defekt menneske. Han starter med at vælte mikrofonstativet. Han synger som en ting, der er gået i stykker: Han kan egentlig ikke synge. Han spiller på sin akustiske guitar og sit Roland-keyboard som en ting, der er gået i stykker: Han kan egentlig ikke spille. Spiller sine falske tre akkorder. Passerede du ham på gaden i den travle storby, mens han sang sine humpende, defekte legetøjssange, så ville du føle dig så pinligt berørt, at du hastigt ville skynde dig videre. Men nu spiller han på Roskilde Festival og fanger et fyldt Pavilion-telt på en måde, som synes hinsides al logik. Publikum synger med og klapper i takt til de melodiøse omkvæd. Svært, når sangeren synger falsk og ikke selv kan holde takten.
Det er teksterne - der heller ikke er perfekte - som forvandler det hjælpeløse til magi. Han synger minimalistiske, naive sange om kærlighed. Kærlighed, der går i stykker: ”Love will wash your brain/hunt you like a ghost”. Eller iagttager verden på en både skræmmende og simpel måde: ”I see the setting sun like an atombomb forever”. Det defekte samler sig til et perfekt hele. Publikum går derfra og er lidt anderledes. Er heller ikke perfekte. Enkelte græder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA