x
Massive Attack: Roskilde Festival, Arena

Massive Attack, Roskilde Festival, Arena

Massive Attack: Roskilde Festival, Arena

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Massivt lyd- og billedangreb

Massive Attack overfaldt alle sanser ved fremragende multimedieshow

Der var lagt op til storskærmsshow, da Massive Attack entrede Arena-scenen søndag aften. Bandet havde nemlig i forvejen opfordret publikum til at maile beskeder, som så ville blive vist i bredformat. Spædningen var stor: Ville skærmen vise GAFFAs Roskilde-redaktions krav til chefen om mere i løn?

Vi venter lidt med svaret. For Massive Attack er trods alt først og fremmest god musik. Deres tre første album hører til 90’ernes mest nyskabende og kunstnerisk vellykkede blandinger af hiphop, electronica, soul, reggae, rock og meget mere, og er deres nye, fjerde album, "100th Window" ikke helt lige så banebrydende, så er det dog et særdeles habilt udspil.

Massive Attack syntes at være af samme opfattelse. For efter at have begyndt sættet med første nummer fra "100th Window", "Future Proof", gik de tilbage til forgængeren "Mezzanine", og store dele af koncerten koncentrerede sig om dette album, med enkelte tilbageblik til de to første, mens der var langt imellem sangene fra "100th Window".

På det seneste album har Massive Attack kun ét fast medlem, rapper/sanger 3D, men koncerten viste ham genforenet med rapperen Daddy G fra de forrige tre album. Som vanligt medvirkede den fortræffelige reggaesanger Horace Andy, der også lader sin sprøde røst høre på samtlige album, og han var veloplagt og -velsyngende live. På spindesiden har Massive Attack på hvert album præsenteret flere særdeles markante vokalister - bl.a. Shara Nelson, Tracey Thorn (Everything But The Girl), Elizabeth Fraser (eks-Cocteau Twins) og, på seneste album, Sinéad O’Connor. Da alle disse sangerinder har gang i egne karrierer (om end O’Connor efter eget udsagn lige har lagt sin på hylden), plejer Massive Attack at lade dem erstatte live af mindre profilerede sangerinder. På Roskilde præsenterede de Dot Allison (tidligere One Dove og med to soloplader bag sig) og den mindre kendte Debra. Allison forsøgte at lægge sig tæt op ad Frasers æteriske fraseringer på "Black Milk" og hittet "Teardrop", mens Debra imiterede Shara Nelsons soulrøst på de gamle hits "Safe From Harm" og "Unfinished Sympathy". Begge på udmærket vis, selv om det ikke just var den ægte vare. Og så er O’Connor åbenbart umulig at erstatte - hun spiller en fremtrædende rolle på "100th Window", men "hendes" ellers flotte sange sange lå her uberørt hen. Ej heller forsøgte Massive Attack at bide skeer med den Tracey Thorn-sungne "Protection", der ellers hører til blandt det bedste i bandets fornemme bagkatalog. Lidt synd.

De sange, der blev spillet, var dog - som det meste af Massive Attacks produktion - fremragende, og for leveringen stod et udmærket band, hvor programmerede sekvenser og liveinstrumenter gik op i en højere enhed med fin lyd, bortset fra at den i forvejen mumlesyngende og -rappende 3D som sædvanlig ikke nåede rigtig igennem live. Ærgerligt, ikke mindst fordi der er masser af kød på hans til tider komplekse tekster. Til gengæld leverede den kvindelige violinist en sublim præstation på de i forvejen fremragende sange "Antistar" og "Unfinished Sympathy".

Nå ja, så var der billedsiden. Massive Attack diskede op med en utrolig lysstærk storskærm som bagtæppe. Grafikken var sjældent smagfuld - en blanding af old-school computertekst og smukke monokrome animationer, som f.eks. visualiserede bandets lange turnéplan. Vi måtte vente lidt med at se folkets mailbeskeder, for Massive Attack havde selv medbragt budskaber ad libitum. Allerede i andet nummer strålede de: "Var krigen lovlig?", "Hvor er masseødelæggelsesvåbnene?", og de politiske statements fortsatte med diverse statistikker over menneskeligt forbrug, forurening etc. Alt sammen på dansk. Og det virkede på grund af den gennemførte stil absolut som reelt ment og ikke bare som letkøbte statements. Oven i købet fik vi lidt faktuelle informationer om Roskilde og de omkringliggende byer. Imponerende, at Massive Attack researcher så meget til de enkelte koncerter - for man må jo formode, at de gør det samme på resten af deres turné.

Og endelig kom den så, folkets røst, men budskaberne flimrede dog så hurtigt hen over skærmen, at de var svære at nå at afkode. Det meste var dog relativt enkle kommentarer om festivalen og de optrædende navne. Noget af en skuffelse, hvor man kunne have forventet f.eks. politiske meldinger også fra festivaldeltagere. Og nej, der var heller ikke noget om mere løn til GAFFA-medarbejdere.

Bortset fra ovennævnte forbehold var både det visuelle og musikalske ved Massive Attack dog fremragende, ikke mindst samspillet mellem lyd- og billedsiden. Flotte sange, gedigen fremførelse, gennemført show. Koncerten viste, at et af halvfemsernes bedste bands stadig har noget at sige i det nye årtusind. Både musikalsk og politisk.

Sætliste:
Future Proof
Risingson
Black Milk
Angel
Karmacoma
Everywhen
Teardrop
Mezzanine
Hymn Of The Big Wheel
Safe From Harm
Inertia Creeps

Ekstranumre:
Antistar
Unfinished Sympathy

Ekstra-ekstranummer:
Group Four


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA