x
Diverse Kunstnere: Lost On Arrival

Diverse Kunstnere
Lost On Arrival

Diverse Kunstnere: Lost On Arrival

GAFFA

Album / Naked Music
Udgivelse D. 24.07.2003
Anmeldt af
Jesper Nykjær Knudsen

Det amerikanske pladeselskab Naked Music har i en årrække haft elegant produceret og mondænt iscenesat deephouse som sit varemærke. Man kunne tale om en speciel ”Naked-lyd”, og udgivelserne var altid stilfulde og easy on the ear. Det var dog også begyndt at smage kraftigt af opskrift, og efterhånden var det på tide at komme videre. Det gør Naked Music faktisk på Lost On Arrival, som ganske vist stadig er helliget det dybe, tilbagelænede housebeat. Men der har sneget sig nogle kanter og knaster ind i den ellers så renskurede lyd. Især elementer af dub, electrofunk og mod afslutningen en skefuld discolicks, pifter lidt street vibes tilbage i billedet. Danske Trentemøller har to stærke tracks med, og navne som Themroc, Chicken Lips og Daniel Wang er repræsenteret. Det bliver lidt anonymt indimellem, men godt at Naked Music går nye veje. Fans af Metro Area bør lægge et øre ned her.

Fra tracklisten:
Chicken Lips: Master Jammin
Trentemøller: La Champagne
Themroc: Bloodline (Eastwick & Holloway Mix)
Switch: Get Ya Dub On (Jimpster Remix)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA