x
Wyclef Jean: The Preacher's Son

Wyclef Jean
The Preacher's Son

Wyclef Jean: The Preacher's Son

GAFFA

Album / Columbia
Udgivelse D. 04.11.2003
Anmeldt af
Christian Grubert

På sit sidste album Masquerade gjorde Wyclef noget, der har højst sandsynligt har resulteret i dette album. Clef prøvede at lave et regulært hiphop-album, der var en moderat succes. Og med det i baghovedet bevæger The Preacher’s Son sig i stedet derhen, hvor Wyclef hører hjemme, i et univers, hvor han lystigt kan blande soul, R&B og hiphop med en stor, stor røvfuld caribiske krydderier. Wyclef selv siger, at hans udgangspunkt denne gang har været sangskrivningen; han har skrevet sange og ikke bare vers til et beat. Dét er enormt tydeligt, og giver det mest sammenhængende Wyclef-album til dato. Han har aldrig været bedre siden Fugees, der høres flere steder på pladen og i hele atmosfæren. The Preacher’s Son er så fyldt af sjæl og omfavnende varme, at det er umuligt at ikke elske det. Lyden er tidløs, melodiøs 70’er, og indflydelsen fra Isaac, Donny, Bob, Marvin og Stevie er tydelig uden at tage over. Ingen har nogensinde beskyldt Wyclef for at have den største sangstemme, men hvad betyder det, når han passer ind, som nøglen i en lås, der har været ude af brug alt for længe.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA