x
Ani DiFranco: Educated Guess

Ani DiFranco
Educated Guess

Ani DiFranco: Educated Guess

GAFFA

Album / Righteous Babe
Udgivelse D. 20.01.2004
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den politisk bevidste sanger og sangskriver Ani DiFranco har altid sat en ære i at kunne sige sin mening og bevare sin integritet som udøvende kunster. Det har hun nu gjort over 21 soloalbum, der har skabt respekt om hende som folkorienteret sangskriver. Musikalsk har nogle af hendes absolutte højdepunkter dog været hendes mere kontante rootsrock, hvor hun har omgivet sig ganske sikkert med den amerikanske musikhistorie.
Educated Guess har hun taget den fuldstændige kontrol ved at lave det ultimative soloalbum. Hun ikke kun spiller og synger det hele, men har også forestået produktionen egenhændigt, hvilket kommer til udtryk i hendes vel nok meste intime album. Educated Guess er klogt nok holdt i en akustisk tone, så det er Ani DiFrancos insisterende vokal og en meget sprød guitarlyd, der tegner albummet. Det er ganske modigt, men også en smule trættende i længden, fordi Ani DiFranco har valgt en noget voluminøs og følende forstærkning på sin akustiske guitar og derfor ikke fremstår helt så nøgen i sit musikalske soloridt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA