x
Maya Albana: Rytmeposten, Odense

Maya Albana, Rytmeposten, Odense

Maya Albana: Rytmeposten, Odense

Anmeldt af Danni Travn | GAFFA

Uden køn og kant

Maya Albanas turnestart var en småkedelig forestilling uden karisma og musikalsk personlighed.

Det virker næsten dovent og billigt at dømme Maya Albana som en simpel klon af P.J. Harvey. Men sådan ligger landet nu en gang. Såvel på pladen ”God bless Education”, som på scenen. Maya Albanas problem er desværre, at hun - modsat mesterlige P.J. Harvey - aldrig bliver en strømførende østrogen knytnæve lige i skridtet.

Og der var da heller ingen grund til at frygte for de ædlere dele ved sangerindens kønsløse turnestart i barndomsbyen Odense. Maya Albana lancerede sig selv som en småsexet rockbitch, når hun fremførte sine både pumpende, melodiske og altså voldsomt Harvey-inficerede sange. Det virkede en smule karikeret, og det ellers stjernespækkede backingband med Asger Techau og Henrik Lindstrand fra Kashmir, Anders Birk fra Love Julie (Og til dels Carpark North) samt Camille Jones havde heller ikke meget at byde på, hvad angår karisma og lysende spilleglæde.

Kun enkelte gange foldede sangene sig ordentlig ud. Første gang var ”Teenage Boys (And New Age Girls)”, der lykkedes med den gnistrende og rockende frækhed, størstedelen af sangene stræbte efter. ”Dead Starlet” var et godt bud på lidt mørk og kantet pop – à la Briskeby på en god dag, mens singlen ”God bless Education” virkede fint med sin påtrængende fremdrift.

Resten var sympatisk, men slet ikke oprivende. Og Maya Albana er jo køn og sød, men hun mangler at fremmane noget i sine sange og i sig selv, der stråler mere ægte og oprigtigt. Noget, der gnistrer fra scenekanten. Turnestarten hér bød kun på kalkuleret rock i lommeformat. Sangene stod ofte tilbage som søvndyssende eller uforløste. Derfor blev de små afstikkere til punk og country også lidt anstrengte. Som stileksperimenterende skalkeskjul fra faktummet, at essensen ikke havde den rigtige tyngde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA