x
Velvet Revolver: Skanderborg Festival, Bøgescenerne

Velvet Revolver, Skanderborg Festival, Bøgescenerne

Velvet Revolver: Skanderborg Festival, Bøgescenerne

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen | GAFFA

Billede: smukfest.dk

Velvet Revolver skulle have været gået på scenen 18.15 med lod lige vente på sig et kvarter, måske for at understrege og minde om at de aldrig har fulgt andre regler end dem de lige fandt på. Og hvis man har fulgt med i det nye Guns N’ Roses bedrifter, så var femten minutters tommeltrilleri ingen ventetid. Denne koncert i Skanderborg er bandets første i Europa, og fy for helvede hvor havde man glædet sig til at de herre Scott Weiland, Slash, Duff, Matt Sorum og Dave Kushner skulle tage den europæiske mødom. Og disse fem gutter leverede musik og sceneshow der viste at de pund for pund er nogle af de hårdeste og cooleste hunde i rockstjerne branchen.

Ligesom på debuten Contraband blev showet åbnet med den svingende Sucker Train Blues og fra start og resten af showet blev der gået til stålet som gjaldt det livet. En af fordelene ved et langt stofmisbrug er at kroppen balsameres, hvilket gjorde at Slash, Duff og Matt stadig lignede de hoveder der kiggede ned fra plakaterne på vores drengeværelser, og de spillede stadig ligeså overlegent og in your face som dengang i slut 80’erne og start 90’erne. Og selvom sanger Scott Weiland ikke er den største sangskriver, så er han et umanerligt stort talent på en scene. Enten var foden placeret solidt på scenemonitoren eller også vred og svansede han rundt på scenen som en karikaturtegning af 70’ernes Jagger, Bowie og Pop, og der var heller ikke en finger at sætte på den vokale formåen. Selvom Scott spurgte om vi var klar til en omgang rock n’ roll ekstravagance, var det ikke just et ekstravagant produkt vi fik serveret, men mere en benhård, klichefyldt og stilsikker omgang post-glamrock hvor de mange Marshall-stacks blev sat på den ultimative prøve– og det var den vare vi ville have. En af problemerne ved Contraband albummet har været at sangene til tider har synes for ensformige og lidt fra langt fra fortidens enorme bedrifter, men på Skanderborg-scenen kom de til deres fulde ret, da der pludselig var plads til den savnede dynamik.

Slash høvlede riffs og lirede soloer af guitarens hals som stod vi på en bjergtinde tilbage i 1991, måske bedst i den storfavnede ballade Fall To Pieces. Og for lige at minde os om at han for længst har skrevet sig ind i rock-annalerne som en af de bedste lead-guitarister, fik vi også sparket en fornem version af den gode gamle It’s So Easy i fjæset. Scott fik også lige lov at hive lidt gammelt frem, i form af Sex Type Thing og Crackerman fra Stone Temple Pilots debut Core fra 1992. Det kunne selvfølgelig have været rart med et på flere GNR- og STP-sange men Velvet Revolver valgt at se frem og hatten af for det.

Ekstra numrene blev indledt med albummets førstesingle Slither der startede ud med at Scott hylede og skreg som en anden Perry Farrell (og gu hjælpende om ikke Slash havde fundet sin gamle høje hat frem – og kan man så forlange meget mere?) Det lidt for korte sæt blev definitivt rundet af med en veloplagt coverversion af Cheap Tricks Surrender. Og med denne kraftpræstation af en koncert blev det understreget af disse gutter vist nok har trukket det længste strå i forhold til deres tidligere bandmedlemmer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA