Mikael Simpson: Støt Asien, KB Hallen, København, med Nephew, Saybia, Swan Lee, Thomas Helmig, Kashm

Mikael Simpson, Støt Asien, KB Hallen, København, med Nephew, Saybia, Swan Lee, Thomas Helmig, Kashmir, D-A-D m.fl.

Mikael Simpson: Støt Asien, KB Hallen, København, med Nephew, Saybia, Swan Lee, Thomas Helmig, Kashm

Anmeldt af Morten Sternberg | GAFFA

Foto: Kristoffer Amlani Ulbak

De var her alle; unge og knap så unge, hippe og de, som er ligeglade med den slags, og så alle Nephew-fansene oppe foran scenen. Og Nephew fik da også for alvor sparket festen i gang med deres giganthit "Superliga". Et ud af mange øjeblikke, hvor 3000 mennesker, plus en horde af gratis arbejdende musikere, roadier, teknikere, rengøringsfolk, brandmænd og barpersonale glemte alt om, hvorfor det egentlig var, at vi var samlet her i KB Hallen en torsdag aften, og bare festede i samlet flok.

Og dog – folk vidste godt, hvorfor vi var her. For at høre musik og for at støtte ofrene for flodbølgen i Asien. Hvad der kom i første række, er op til den enkelte at vurdere.

Og hvis det var musik, folk ville have, var der nok af den. 4 timers non stop tour de force af, hvad den danske scene har at byde på i øjeblikket. Her var alt ligefra D-A-D's potente guitarer til Bikstok Røgsystems tågede dancehall, fra Mikael Simpsons udadvendte inderlighed til Swan Lees hitliste-sing along-sange. Og det meste fungerede til perfektion, godt hjulpet på vej af en intet mindre end sublim lyd i den ellers udskældte betonklods af en sportshal. Når man oven i det kommer en af de smukkeste sceneopbygninger længe set i Danmark, har man et show, som ikke kan andet end at imponere.

Eneste anke skulle da lige være, at det næsten blev for meget af det gode. Som en julefrokost, hvor man bliver ved med at spise, selvom mætheden indtraf 3 retter tidligere.

Men der er her tale om petitesser, som ikke fjerner fokus fra en aften, som til trods for at hvert band kun havde ganske kort tid til at finde sig selv på scenen, gav sig selv 100%. Og det er i sig selv imponerende.

Selvom det mest retfærdige en aften som denne er at lade alle optrædende stå samlet på sejrsskamlen, skal Mew, Kashmir, Bikstok Røgsystem og Mikael Simpson & Sølvstorm dog lige have en ekstra fremhævelse. Her steg musikken op til det niveau hvor de små hår på armene rejste sig, og man stod med krydsede fingre, håbende, at de ville spille bare et nummer mere.

Mew viste sig for første gang i over et år på en dansk scene. Så blot at spille det 10 minutter lange track "Comforting Sounds" som bandets eneste denne aften var modigt, men virkningsfuldt. Fra Jonas Bjerres krystalstemme istemte ordene "I don't feel alright...", over den enkle guitar-figur, det point of no return-agtige møde mellem stilhed og støj, til det endelige klimaks. Mew trak os, som de så ofte før har gjort, gennem hele den emotionelle rutsjetur. Og mens vi med spænding venter på næste udspil fra Danmarks Bedste Boyband, var det skønt med et gammelt genhør.

Et andet band som ikke har vist sig offentligt en rum tid, er Kashmir. Om det var grunden til at de havde bestemt sig for at spille som gjaldt det liv og død vides ikke, men det virkede sådan. Den efterhånden neo-klassiske "Rocket Brothers" gav uden tvivl mange blandt publikum en klump eller to i halsen.

Klumper var der uden tvivl også i halsen da Mikael Simpson gik på scenen. Den hæderkronede sanger var selv i Phuket da flodbølgen forvandlede paradis til helvede. Det var derfor næsten umuligt ikke at lægge ekstra betydning i ord og titler som "Du drømmer om et andet sted" og "Se det ske". Disse mulige overfortolkninger skal ikke fjerne fokus fra en kunstner med et af Danmarks i øjeblikket bedste orkestre i ryggen. At tage numre som ovennævnte, samt "10 minutter", op på en scene og gøre dem vedkommende og medrivende for 3000 feststemte mennesker, er en stor præstation, og viser blot hvilken udvikling Simpson og Sølvstorm er inde i. Det kunne være interessant at se hvad der skete hvis de gik i studiet sammen.

I en helt anden boldgade huserede Bikstok Røgsytem. Med en bas så tung at tarmene slog knuder, og rap så flabet at man ikke vidste om man skulle grine eller danse. Til trods for at publikum stort set ikke kendte andet til landets første dansksprogede dancehall-gruppe end Boogie-hittet "Cigar", var alle fanget fra første til sidste beat. Eaggerman, Pharfar og Bukki Blaes holdt en fest på scenen, og vi var alle inviterede.


Da de to glimrende værter, Michael Berthelsen og Oliver Zahle, havde sagt aftenens sidste farvel, og man igen stod ude i den københavnske januarkulde, var det med en god fornemmelse i maven. En fornemmelse af at havde været sammen om noget godt, og med Saybias Søren Huss' ord klingende for det indre øre: "I er godhjertede mennesker". Måske har han ret. Man har da lov at håbe.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA