x
Hanson: Underneath

Hanson
Underneath

Hanson: Underneath

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 17.01.2005
Anmeldt af
Gro Høyer Thielst

Brødrene Hanson går direkte efter omkvædet på deres tredje studiealbum, Underneath. Bunden lægges af en stabil rytmesektion, dertil kommer de sikre riff på guitaren, piano og evt. strygere eller blæsere, og på toppen af de lidt for rugbrødsagtige numre svæver en primært klynkende og anstrengende vokal serveret af Taylor Hanson. Derfor er det en lettelse at få lov at høre lillebror Zac på trommer synge for i Misery. Hanson er nået et godt stykke – heldigvis da – siden debuten i 1997, hvor Isaac, Taylor og Zac på henholdsvis 16, 13 og 11 år sang og charmerede sig kloden rundt med hittet Mmm-Bop. Denne gang er de igen så godt som selvkørende i spil og sangskrivning, de har dog fået bl.a. Gregg Alexander (The New Radicals) med som medkomponist, og det har han som altid gjort godt og kreeret albummets mest radiovenlige nummer Lost Without Each Other . Hanson placerer sig i krydsfeltet mellem rock og pop, der er sing along nok til alle, og tempoet holdes i det høje gear.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA