x
Crosby-Nash: Kolding Teater

Crosby-Nash, Kolding Teater

Crosby-Nash: Kolding Teater

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Okay kanoner i Kolding

Vokalharmoni-veteranerne gedigne i provinsen

Det er efterhånden ved at være hverdagskost med internationale topnavne i jyske provinsbyer. Horsens har været med i adskillige år, Århus og Aalborg stikker nu og da hovedet frem, Randers ligeså, og nu så Kolding, der ellers ikke rigtig har markeret sig, siden Whitney Houston gæstede byen i 1993. Men altså: Crosby-Nash, med Kolding som eneste danske by på deres netop påbegyndte Europaturné. Okay, californiske David Crosby og engelske Graham Nash er måske ikke ligefrem på toppen af deres karriere mere – det var de unægtelig i sen-60’erne og 70’erne i selskab med Stephen Stills og lejlighedsvis Neil Young og deres flotte vokalharmonier og skiftevis smukke og politisk indignerede rock-blues-folk-country-sange. Man skal dog heller ikke lægge folk i graven, før de ligger helt stille, og Kolding Teaters 1200 sæder var da også udsolgt flere uger inden koncerten. Primært til publikummer nogenlunde jævnaldrende med duoen, viste det sig.

Og er de så til noget i dag, d’herrer, begge 63 år? Ja, de ligner sig selv, bare mere grå i toppen end nogensinde. Begge yderst afslappet klædt, Nash barfodet, men ellers temmelig anonym, og Crosby med baseballcap, hentehår, stort overskæg og en overvægt, der må give ham problemer, hver gang han skal tjekke ind i en lufthavn. Alligevel afholdt det ham ikke fra straks at spørge efter wienerbrød, nu han var i Danmark – og så gik de to i gang. Første sang, ”Military Madness” var svær ikke at se som en besk kommentar til just genindsatte præsident Bush og hans uendelige krigseventyr fra den altid politisk bevidste duo (den fungerer også i den hjemlige valgkamp), og den blev leveret i en swingende, rocket udgave fra duoen og deres fire, unge, yderst velspillende musikere, der bl.a. talte Crosbys søn James Raymond.

Lyden var dog her lovlig diskant, men den blev heldigvis bedre, da Crosby & Nash gik over i den afdæmpede og akustisk prægede afdeling med klassiske, mere stemningsorienterede sange som ”Marrakesh Express” og ”Long Time Gone”. Ja, det blev ligefrem gåsehudsfremkaldende smukt, da Crosby & Nash gik helt ned i det lavmælte hjørne på ”Lay Me Down” (fra deres nye, selvbetitlede album) og ”Wasted On The Way”, og her kom de tos uforlignelige vokalharmonier helt til deres ret. I det hele taget havde fire årtiers rock’n’roll-liv med det løse sat overraskende lidt præg på de to gyldne næbs formåen. Både Crosby og Nash har såvel hver for sig som sammen helt forrygende, lyse og utroligt spændstige stemmer, og de fik da også koldingenserne og tilrejsende – blandt publikum sås VIP’er som Flemming Leth, Finn Nørbygaard og Ivan Pedersen – til at kaste sig ud i voldsomme klapsalver og spontane ovationer. Og nå ja, så er både Crosby og Nash da i øvrigt også hel-habile guitarister, ikke mindst når stikkene er hevet ud. Ligesom Nash på udvalgte numre spillede fornemt keyboard.

Sådan gav Crosby-Nash godbidder fra deres store bagkatalog med sange helt fra det første Crosby, Stills og Nash-album fra 1969 til sidste års ”Crosby-Nash”, deres første duoalbum i 28 år. Og de fik selv et par godbidder, da Kolding Teater-officials pludselig entrerede scenen med – wienerbrød! Ja, bare man plager nok, får man, hvad man vil, som David Crosby konstaterede. To lange sæt blev det til, med et par underholdende anekdoter undervejs, et hårdt udfald mod hr. Bush ("som at køre med en fuld mand ved rattet", som Crosby sagde), og mod slutningen af sidste sæt blev der igen skruet op for volumen med blues-rock-sejtrækkeren ”Almost Cut My Hair” og en forholdsvis vild udgave af ”Wooden Ships”. Det fik igen folk op af stolene, men lagde tilsvarende en dæmper på lydkvaliteten i den nogenlunde – men også kun nogenlunde – lydende teatersal, der lydmæssigt gav visse forsamlingshus-associatoner

De akustiske indvendinger skal dog ikke få lov at ødelæggende glæden ved et ganske vellykket koncert, der understregede, at det ikke er fra musikere, man skal frygte de voldsomste pensionsbombe-sprængninger. Mon ikke de taler forholdsvis længe i Kolding om dette?



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA