x
Black Sabbath: Roskilde Festival, Orange Scene

Black Sabbath, Roskilde Festival, Orange Scene

Black Sabbath: Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Peter Albrechtsen | GAFFA

Billede: Thomas Kjær

Utroligt. Et ord, der gang på gang meldte sig under Black Sabbaths midnatsmesse på Roskilde Festivalen.

Det er utroligt, hvor mange klassikere, de engelske legender har på samvittigheden. Sætlisten var tætpakket med udødelige rockhymner, som har været med til at forme de sidste 40 års tungtrockende musikhistorie. ”Iron Man”, ”Paranoid”, ”War Pigs”, og man kunne blive ved.

Det er utroligt, at kvartetten kunne spille så tight og medrivende, som de gjorde på Orange Scene, selv om alle medlemmerne nærmer sig de 60. Den gråhårede trommeslager Bill Ward fik jævnligt massage mellem numrene, og bassisten Geezer Butlers ansigt var mere rynket end en opvredet karklud. Men deres samspil var forrygende og udgjorde et fornemt fundament for de mageløse riff fra Tony Iommi, der lignede galaksens mest cool bedstefar.

Det er utroligt, at Ozzy Osbourne kan synge så pivfalsk og opføre sig som en hysterisk landsbytosse, og så alligevel have tilskuerne i sin hule hånd. Tv-stjernens evindelige skamrosning af publikum kunne nemt have virket som leflen for laveste fællesnævner, men i selskab med onkel Ozzy virkede det såmænd bare charmerende. Mandens pænt sagt ujævne indsats gjorde ganske vist, at koncerten ikke for alvor blev en åbenbaring. Men et Black Sabbath-show uden den ustyrlige galning i spidsen er alligevel helt utænkeligt.

Alt i alt var det bare utroligt. En ærefrygtindgydende kraftpræstation fra et orkester, der vitterligt er indbegrebet af levende legender.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA