x
Bloc Party: Roskilde Festival, Odeon

Bloc Party, Roskilde Festival, Odeon

Bloc Party: Roskilde Festival, Odeon

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Den urbane poet Chuck D sagde engang ”Don’t believe the hype”, hvilket i langt de fleste tilfælde er et rigtigt godt råd. Men i tilfældet med Bloc Party, så har de uden tvivl fortjent hvert eneste rosende ord, de har modtaget det sidste års tid.

Koncerten var tydeligvis en længe ventet oplevelse for de mange fremmødte fans, der allerede før bandet gik på nærmest var ved at gå til af bare spænding. Fra de første toner af ”Like Eating Glass” var folk helt oppe at swinge, og selvom de små produktionsmæssige lækkerier, man kender fra pladens fortrinlige produktion manglede, så skal der ikke være tvivl om, at nummeret fungerede perfekt.

Der blev fulgt op med ”Positive Tension”, der igen udløste et brøl af glæde og taktfast klappen, som det gentog sig løbende gennem koncerten. Efter ”Banquet” fortalte den enormt karismatiske frontmand Kele Okereke, at ”Silent Alarm” blev indspillet i København for nøjagtigt et år siden. Så de havde sidste år været i København og set folk komme ind til byen dækket af festivalmudder. Herefter fulgte en intens version af ”Blue Light”, der indikerer, at frontmanden må eje en plade eller to med The Cure.

Undervejs blev der også spillet en række sange, der ikke findes på debuten inklusive det nye nummer ”Into The Blue”, og selv her hoppede folk med og klappede løs. Der kom dog perioder, hvor intensiteten dalede en del, hvilket primært skyldtes, at bandet brugte en del tid mellem sangene på at stemme og snakke lidt i munden på hinanden. De virkede dog meget glade for at få lov til at spille på festivalen, og den unge dame, der smed sin BH på scenen under ”She’s Hearing Voices”, var formodentligt også ganske godt tilfreds med, at de var i byen.

Men selvom intensiteten undertiden dalede en smule, mens bandet snakkede, så kom den hurtigt op igen, når de gik i gang med et nyt nummer. Og mest amok gik folk, da de spillede ”Helicopter”, der fik hele teltet til at rykke. Orkestret sluttede af med ”Pioneers”, og med det fik de ganske eftertrykkeligt afsluttet en medrivende og længeventet koncert. Udgangsbrølet og de mange klapsalver og råb om ekstranumre var muligvis den mest massive opbakning festivalen har set i år og en klar tilkendegivelse om, at festivalens publikum virkeligt har taget dette fantastiske nye band til sig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA