x
Moneybrother: Øyafestivalen, Oslo

Moneybrother, Øyafestivalen, Oslo

Moneybrother: Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Niels Pugholm | GAFFA

Billede: Niels Pugholm

Öyafestivalen kunne i år præsentere et af Sveriges hotteste navne: Anders Windins anmelderroste soloprojekt - Moneybrother.

Med himmelsvingende musikanmeldelser, fyldte spillesteder og en guldplade i hjemlandet, var han nu parat til at indtage Norge med sin happy soul/rock.
Med sig havde han bragt en velspillende femmands trup, der ud over guitar, trommer og bas omfattede saxofon og keyboard. Med fem svenskere i ryggen og ca.1500 nordmænd i front startede koncerten med ”Stormy Wheater” der paradoksalt nok fik himlen over den regnvåde festivalplads til at klare op.

Med sange fra både det gamle album ”Blood Panic” (2003), og fra det nye ”To Die Alone” (2005), skabte Moneybrother en bølge af happy vibes til det norske godtfolk.

Energien var god, musikerne spillede godt sammen og de kreerede den lidt lalleglade pop, som man finder hos hans svenske kollega Håkan Hellström. Med saxofonen og Anders Windins hæse stemme, fik den svenske happy pop et touch af Bruce Springsteen and the E-Street Band, og til tider gik der fuldstændigt Elvis i koncerten.

En uprofessionel brøler lavede Windin dog, da han pludselig mellem to numre gav sig til at svine en publikummer, der åbenbart havde råbt efter ham, med ordene ”Hold kæften dig dernede, kan du ikke lide vores musik, kan du starte dit eget jävla band”. Det lagde en mærkbar dæmper på festivalgæsterne, og der blev i de næste par numre ikke hujet og jublet som før. Det tog en gevaldig kræftpræstation at få den gode stemning tilbage, men det lykkes dog mod slutningen af koncerten.

Alt i alt var koncerten meget jævn med sine små op- og nedture. Måske blev det ikke Anders Windins store triumftog ind i det norske land, men det skal nok komme. For der er potentiale i hans let hørbare og swingende popmelodier.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA