Kid And The First People: Tiwerenge

Kid And The First People
Tiwerenge

Kid And The First People: Tiwerenge

GAFFA

CD / Coast To Coast
Udgivelse D. 15.10.2005
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er en okay lille skive, som den herboende sanger fra Malawi, Kid Mkandawire, har begået sammen med en gruppe af fortrinswvis danske musikere. De spiller en loyal og naturtro gang kwasa kwasa, den rullende og optimistiske musik fra det solbeskinnede land ved Det Indiske Ocean. I forsangeren har man en mand, der - bevares - ikke har den største stemme, men hans foredrag fungerer, og så må jeg sige at de danske musikere Tormod Holm, Johannes Holm, Jens Husum og Tommy Riis Hansen, danner et orkester, der totalt illuderer det indfødte band fra landet i det sydlige Afrika.
Musikken fungerer bare, fra de understøttende baslinjer og de typiske trommebeats til de flyvende guitarriffs, der væver mønstre af toner, som man kender det fra afrikanske stilarter som Zimbabwes og Sydafrikas mbaqanga og Congos soukouss.
Der er et godt flow i pladen, og egentlig mangler der kun de rigtigt vedkommende kompositioner, og så den rigtigt fede stemme i front. Kid fungerer, men så heller ikke mere.
Alligevel aftvinger udgivelsen respekt. Det er afrikansk musik, positivt og velspillende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA