x
Dwele: Jeriko, Malmö

Dwele, Jeriko, Malmö

Dwele: Jeriko, Malmö

Anmeldt af Thomas Møller | GAFFA

Billede: Sofie Brøchner

Jeriko var stedet, en gammel nedlagt kirke i Malmö, hvor Detroit-kunstneren Dwele skulle give sin eneste nordiske koncert. Jeriko var med sin smukke scene og rumopdeling med til at give Dwele og hans fem mand store orkester de bedste rammer for en publikumsoplevelse ud over det sædvanlige. Og publikum fik, hvad de havde ventet på. Med intro nummeret ”Poppa Yo” fra debut pladen ”Subject”, var der lagt gode skud i bøssen til en fantastisk aften, og vi glædede os - MEGET…

Men man kunne måske have forudset, hvad der ville ske - med et trommesæt bestående af i alt 6 trommer, hvoraf 3 var hænge-tammer og 7 bækkener med Crash, Splash, og China-effekter - så kunne man måske regne ud at personen, der skulle holde styr på soldaterne og lægge en solid soul bund ville overreagere. Hvis man kom for at høre Dwele, der kan sammenlignes med mere kommercielle navne som Maxwell og D'Angelo, fordi man elsker stemmen og hele souluniverset fra både ”Subject” og også den nye plade ”Some Kinda…”, så blev man skuffet. Det kunne lige så vel have været DSB-Harrys bror fra Muppet Show, der satte sig bag tønderne. Publikum var nemlig vidne til ”Animal” - ”Animal på speed”, der skulle overdrive sit trommespil i en så overdimensioneret grad, at det ville have gjort vores egen Lars Ulrich gul og grøn af misundelse.

Hvis man dog var i stand til at lukke ørerne for 90 procent af de fills, der kom fra manden med stikkerne, var det trods alt en fantastisk koncert med nogle få minusser, blandt andet en korsanger, der blev nødt til at synge sig hæs, da lydmanden åbenbart ikke opfangede, at mikrofonen var tæt på slukket, og et ikke særlig koncentreret halvfuldt Jeriko. Men også mange plusser, blandt andet nummeret ”My People”, der havde lige så meget hitpotentiale som ”Possible”, men som Dwele annoncerede var for politisk til hans nye udspil. Endvidere viste alle medlemmer en præcision og overlegenhed samt glæde ved at stå på Jeriko. Og Dwele i forgrunden fik også bevist sin kunnen bag sit Rhodes og skulle selvfølgelig komme med en kort prædiken om, at vi alle er og nok skal blive til noget, ”et nummer”, der efterhånden er blevet fast tradition på sætlisten ved urban-koncerter. Aftenen sluttede af med to ekstranumre, hvor man blandt andet kunne lægge øre til et miks mellem Ameries ”One Thing” og Dweles egen ”Find A Way”.

Som han annoncerede efter koncerten denne lørdag aften - ”I'm Mr. Detroit - No I'm Mr. Dwele”, og det var han - en kunstner, der med to album i ryggen sagtens kan blive en vigtig brik de næste år for soulscenen, og som jeg til stadighed nærer undren over, ingen dansk promotor har placeret på det danske landkort.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA