x
Viking Moses: med Country Stig, Café Pustervig, Århus

Viking Moses, med Country Stig, Café Pustervig, Århus

Viking Moses: med Country Stig, Café Pustervig, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Århus er fuld af koncertarrangører med smag for det alternative. For eksempel hiver folkene i Ljud det ene eksperimenterende elektronikanavn efter det andet til byen, Sun Ship gør det samme med grænsenedbrydende jazz, og nu har nogen også hidkaldt den kultagtige amerikanske sanger og sangskriver Viking Moses til byen – til at spille i kælderen under Café Pustervig, der normalt huser en traditionel jazzklub. Og det lavloftede lokale var fyldt til bristepunktet.

Country Stig
Først skulle vi dog lige høre det lokale navn Country Stig. Og ja, navnet lyder nærmest som et dansktopfænomen (minder lidt om humor-gruppen Stig Ib & Hit-Vagn), men der er tale om uforfalsket, ikke-kitschet, ikke-sentimental country i bedste Johnny Cash-stil, så Country Stig, med det borgerlige efternavn Nielsen, burde alvorligt overveje et nyt kunstnernavn. Country Stig har nemlig tæft for country, sådan som den skal lyde, med alvorlige, melankolske sange om død, religion og styrtblødende kærlighed, leveret med fyldig, let nasal og ditto vibratobelagt stemme og nuanceret, indfølt guitarspil. Fortrinligt, og Country Stig fortjener at komme langt videre end til at spille på beverdinger i Århus og omegn. Nåja, når musikken er så stilren, så burde han måske også investere i cowboy-hat, -støvler og lidt rhinsten. Lige nu ligner han mest Sebastian.
(Fire stjerner)

Viking Moses
Herefter var det tid til hovednavnet Viking Moses. Først måtte en af arrangørerne dog beklage, at det andet annoncerede amerikanske navn, sanger-sangskriveren Niki London, ikke kunne spille, da han simpelthen var blevet anholdt af det danske politi, da hans fly var landet (!) Ifølge Viking Moses grundet en misforståelse, og det må vi så håbe på.

Viking Moses er blevet lidt af et kultnavn efter at have varmet op for åndsbeslægtede og langt mere kendte folk som Devendra Banhart, Joanna Newsom, Will Oldham og mange flere, kunstnere, som af pressen er blevet rubriceret som alternative folk, weird folk eller freak-folk, grundet deres uortodokse tilgang til den klassiske akustiske sangskrivning. Ikke alle disse navne er lige glade for betegnelsen, men Viking Moses, der i øvrigt optrådte på tyndslidte strømpefødder, viste hurtigt, hvorfor han får svært ved at løbe fra betegnelser som freak og weird. Hans stemme er nemlig ganske vist blid og behagelig og minder en del om Devendra Banhart, men i stort set alle hans sange – ofte omhandlende ganske lidenskabelig kærlighed – bryder han jævnligt ud i en slags brølen – hvor han dog er så hensynsfuld at træde et skridt tilbage fra mikrofonen – ligesom hans ellers afdæmpede stil på den elektriske guitar fra tid til anden brydes af vilde anslag, ofte samtidig med at Viking Moses kaster sig ned på gulvet. I små doser forfriskende, men det blev ærlig talt hurtigt en kende enerverende, og undertegnede kunne ikke lade være med at tænke på det gamle DR-satireprogram Gramsespektrums reklamer for den fiktive flødepopsanger Richard Zidalius, der også havde det med at brøle igennem på uskøn vis. Hatten af for det alternative, men Viking Moses' optræden var mere interessant end egentlig god.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA