The National: Loppen, København

The National, Loppen, København

The National: Loppen, København

Anmeldt af Anders Frandsen | GAFFA

Mens nationen lå indhyllet i skidengråt decembermørke, gav amerikanske The National en koncert, som var både smukkere og mere besjælet end en frostklar julenat. Glædeligt, men ikke overraskende set i lyset af bandets seneste udspil ”Alligator”, der befinder sig blandt årets absolut bedste udgivelser.

The National er oprindeligt fra Cincinatti i Ohio og i lighed med byens navnefadder, Cincinnatus, der forlod sin plov for at blive Roms første diktator, er The National rykket til vor tids mægtigste by, New York.

Splittelsen mellem land og by præger også bandets distinkte bud på urban americana, som trækker veksler på både Mark Eitzel og Leonard Cohen. The National kombinerer lyden af Midtvestens vindblæste melankoli med et tekstunivers af depraveret urban hedonisme: ”Karen, take me to the nearest famous city middle/ Where they hang the lights/ Where it's random, and it's common versus common/ La di la”.

Koncerten blev åbnet med ”Secret Meeting” fra ”Alligator”, hvor Matt Berningers vintermørke baryton intonerede et lettere paranoidt møde med sit eget under-jeg. Hvorvidt omkvædets slagfrase ”It went the dull and wicked ordinary way”, var udtryk for en selvsikker forsangers vished om en koncertmæssig pragtpræstation, ved kun Berninger selv. Men det blev hurtigt svært at holde fødderne i ro.

Navnlig overgangen til det eksplosive rock-nummer ”Lit Up” og den efterfølgende ”The Geese Of Beverly Road”, som blev serveret på en bund af balalajka fra bandets medrejsende husmusikant, Padma Newsome, satte for alvor gang i publikum. Newsome skal dog først og fremmest roses for sit violinspil, der trak en sårbar tråd gennem hele koncerten, og lagde skulder til den nedtonede elskovstristesse ”Cherry Tree”. Et koncertmæssigt højdepunkt, som næsten satte tiden i stå.

Derefter blev koncerten atter banket op i tempo med ”Abel”. Et ridt, der fortsatte frem til den smertefulde ”Daughters of the SoHo Riots”, hvor Matt Berninger, som en saltstøtte med fremskreden parkinson, låste publikum fast i kærlighedens splittelse: ”Break my arms around the one I love/ And be forgiven by the time my lover comes”.

Og med ”About Today” var hovedparten af publikum formentlig klar til at brække begge arme på langs for at holde bandet på scenen. Nummeret fødtes ud af Newsomes violin, mens Hunter S. Thompson-klonen, Scott Devendorff, og broder Bryan listede sangen af sted på bas og paukestokke. En smukkere sortie kan ikke forlanges.

Det lykkedes da også at kalde bandet frem til yderlige fem ekstranumre. Og havde Matt Berninger ikke lovet, at bandet ville benytte turnéens sidste aften til at ramme baren for fuld kraft, havde vi formentlig stadig stået fastspændt i bruddet.

The National kunne ganske enkelt ikke gøre det bedre en aften, hvor alt gik op i en højere enhed. Man har næsten ondt af dem, der ikke var til stede.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA