x
Tortoise: med Bonnie "Prince" Billy: The Brave And The Bold

Tortoise
med Bonnie "Prince" Billy: The Brave And The Bold

Tortoise: med Bonnie "Prince" Billy: The Brave And The Bold

GAFFA

Album / Domino
Udgivelse D. 23.01.2006
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Efter i en årrække at have beundret hinandens værker slutter de eksperimenterende postrock-instrumentalister i Chicago-bandet Tortoise og den kronisk triste singer-songwriter Will Oldham sig sammen. Tro endelig ikke, at skildpadden og bondeknoldens samarbejde indikerer kunstnerisk træden vande, som det oftest er tilfældet, når der udsendes coveralbum. Samarbejdet har affødt 10 yderst originale opdateringer af sange fra navne så forskellige som Bruce Springsteen, Elton John, Devo, Richard Thompson, The Minutemen samt en håndfuld, som de færreste af jer vil få noget ud af blive nævnt her. De bedste fortolkninger er den rigtigt vellykkede latino-åbner Cravo É Canela, Thunder Road med en isnende cool keyboard- intro og den søde Pancho. Dér, hvor The Brave And The Bold skuffer, er, når der går lidt for meget stiløvelse i projektet, der gerne vil vise lytterne, hvor bred en smag og virkemiddel-palet aktørerne har. Uanset hvad er det et interessant samarbejde, der gerne må fortsætte, men helst kun på fritidsbasis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA