x
Mad Professor: Rust, København

Mad Professor, Rust, København

Mad Professor: Rust, København

Anmeldt af Simon Boertmann Brüel | GAFFA

Billede: Dea Fredsgaard Jespersen

”Jaj ælsker daj, HAHAHA!” Det var svært ikke at trække på smilebåndet, da Neil Fraser brugte det ældste trick i show business på Rust. Det ironiske grin, der fulgte hans forsøg udi det danske sprog, skulle vise sig at være et varsel om, at de følgende timer ikke ville blive kedelige.

Mad Professor, som Fraser er bedre kendt som, er en pioner inden for dub og reggae. Den Guyana-fødte englænder har i mere end et kvart århundrede udsendt hundredvis af singler og album i eget navn, som producer og som ejer af pladeselskabet Ariwa. Men det, han ironisk nok er mest kendt for, er arbejdet som remixer for pop-, electronica- og hip-hop-stjerner som Jamiroquai, Depeche Mode, The Orb og Beastie Boys. Og så selvfølgelig Massive Attack, som han har arbejdet med igennem det meste af deres karriere. Mad Professors ”dubificering” af Massive Attacks album ”Protection” - udsendt som ”No Protection” i 1995 - står stadig som hans primære visitkort hos den bredere offentlighed.

Med sig på Rust havde den omtrent 50-årige professor toasterne Patrick Augustus og sønnen Joseph Fraser. Ud over momentvise egentlige vokale opgaver havde de mest rollen som indpiskere og stemningsnydere. Fint nok. Efter en halvsløj start med et par dancehall-numre med oversovset pop-vokal hoppede Mad Professor et par årtier tilbage i tiden og smed et fuldfedt roots reggae-nummer på pladespilleren. Effekten i et stuvende fuldt Rust var øjeblikkelig - den lille, varme og tilrøgede klub begyndte at bevæge sig. Med spørgsmålet: ”Are you ready for the Mad Professor dub?” gav sønnike stikordet til to en halv times opvisning i live remix-virtuositet. Med et blev roots forvandlet til grov dub, med den blanding af tonstung bas og knivskarpe diskante effekter, som er Mad Professors varemærke. Dub er i høj grad en kunstart for teknik-nørder i indspilningsstudier, men her hev Mad Professor tilblivelsen af dub ud til offentlig beskuelse.

Reggae- og dancehall-ikoner, som Jah Shaka, Papa Levi, Chukki Starr, Queen Omega, Macka B og veteranen Dennis Alcapone røg via pladetallerknen ind i Mad Professors ekko-vridemaskine. Indimellem fik pladerne en omgang drum'n'bass oven i dubben, og på den måde undgik Fraser den ensformighed, som dub kan lide under i store doser. Et par gange gik der pop-dancehall i den tungt swingende dub, men det kunne ikke ødelægge manifestationen af Mad Professor som en af dubbens førende. Mod slutningen lød det igen fra Neil Fraser: ”Jaj ælsker daj”, men denne gang var der ikke noget ironiske grin.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA