x
Atmosphere: med Brother Ali, Lille Vega, København

Atmosphere, med Brother Ali, Lille Vega, København

Atmosphere: med Brother Ali, Lille Vega, København

Anmeldt af Klaus Ulrik Mortensen | GAFFA

Det kan være hårdt at være musiker på vejen. Endeløse rækker af koncerter, autografskrivninger, busture og interimistiske hovedpuder kan trætte selv de bedste mennesker.

Det kunne derfor overraske de tidligt ankomne til aftenens dobbeltkoncert i Lille Vega, at de allerede i foyeren blev mødt af rapperen Slug fra hovednavnet Atmosphere. Med største selvfølgelighed solgte han ud af et bredt udsnit af det selvfinansierede pladeselskab Rhymesayers katalog. Som han i øvrigt har gjort det, siden Atmosphere for små 10 år siden uden en distributør i bagagen begyndte at trille de amerikanske landeveje tynde og derfor måtte sælge vinylerne på parkeringspladsen efter koncerterne.

Atmosphere og Rhymesayers er kommet et godt stykke vej siden den skrabede begyndelse. I aftes havde gruppen altså taget turen fra Minneapolis til København, hvortil de havde medbragt ånds- og pladeselskabsfrænden Brother Ali. Sidstnævnte entrerede scenen, efter at en håndfuld engelsksprogede århusianere benævnet ”Foul the Hard Way” havde forsøgt at engagere publikum. Ikke overraskende lykkedes dette i langt højere grad for den vægtige amerikaner, der, efter at have lagt rim til et medley af guldalderhiphoppens klassikere, bevægede sig over i ”Room With a View”, åbningsnummeret fra det kritikerroste ”Shadows on The Sun” fra 2003.

Det er første gang, Ali er i Danmark, og det var tydeligt at se, at mange havde glædet sig til aftenens møde med den hvide bamse. Takket været rigelige mængder karisma, energi og et uomtvisteligt talent havde han et sikkert greb i publikum. Dette både når han satte sig for at belære et højtmundet element i Stauning Salen om brugen af skældsordene ”nigger” og ”fagot”, og når han hen imod slutningen af koncerten beatboksede hen over DJ BK Ones instrumentaler.

Samme DJ BK One holdt salen summende, indtil Atmosphere 10 minutter senere viste deres ansigter. Og selv om Atmosphere har besøgt Danmark et par gange inden for de seneste år, var der fire nye profiler på scenen. Gruppen havde nemlig valgt at lade producer og pladevender Ant blive hjemme til fordel for en kvartet, der ved hjælp af trommer, bas, guitar og synthesizer skulle forsøge at genskabe det dybe, stemningsladede lydbillede.

En fortolkning, stadig flere hiphop-grupper bevæger sig ud i og til tider også knækker halsen på. Men Atmospheres liveopsætning manøvrerede sikkert gennem lydlandskabet uden at synke ned i grødet bas og overdøvede akkorder. Derover svævede og vævede Slugs legende vokal sig ind og ud mellem et udvalg af gamle og nye skæringer, selv om den sidste gruppering var i overtal.

Det er vist ikke at proppe munden unødigt at hævde, at netop Slugs lyriske kvaliteter er årsagen til, at Atmopshere er blevet store i undergrunden. Hans flow ligger et sted mellem Eminems spontane frækheder og The Pharcydes symbiose af rap og sang. Men det er teksternes hudløse ærlighed, der for alvor skiller ham fra mængden og placerer ham som den ukronede konge af emo-hop.

I aftes blev selverkendelsen krydret med til tider vellykkede forsøg på at gøre sig morsom på bekostning af bl.a. tyske madvaner og geders kommunikationsevner. Eller da han, tilsyneladende modvilligt, efterkom publikums krav om et ekstranummer og til tonerne af ”Trying to Find a Balance” svarede:

”This was our last song. This one doesn’t count, cause I hate this fucking song.”

I så fald må han have været den eneste med antipatiske følelser i salen på dette tidspunkt. En sal, hvor stemningen steg yderligere, da Slug slutteligt freestylede over indkomne emneforslag. Her viste han endnu engang lyrisk overskud, da han til positiv overraskelse for denne anmelder og mængden af fremmødte benyttede en oplagt mulighed for tilsvining af Bush-administrationen til i stedet at pointere vigtigheden af ikke at dæmonisere politiske modstandere.

En værdig afslutning på en fremragende aften, hvor Brother Ali og Atmosphere viste, hvordan hiphop kan og burde lyde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA