epo-555: Mafia

epo-555
Mafia

epo-555: Mafia

GAFFA

CD / Crunchy Frog
Udgivelse D. 13.03.2006
Anmeldt af
Jeppe Krogsgaard Christensen

Da epo-555 debuterede, var det med en veloplagt krydsning af perlende pop, brusende rock, smægtende alt.country og naivistisk electronica. Dertil kom en søvnsikker sans for melodiske forløb og et tekstunivers, som på bedste konceptuelle vis opererede med gennemgående karakterer og politisk metaforik. Siden da har bandet sagt farvel til bassist Jacob Nielsen og goddag til Hans Emil Hansen, som tidligere er hørt i Traening og Gravy. Udskiftningen i de musikalske geledder har imidlertid ikke påvirket udtrykket, der på Mafia er lige så raffineret, legesygt og ærgerrigt som tidligere. Bag kuriøse titler som Hyperschlieb, Pizza Tintin og Grisslappan er der derfor rigtig meget at komme efter for den nysgerrige lytter, som ikke er bange for brud på populærmusikkens konventioner eller for vers, der er rundet af noget så usædvanligt som naturvidenskabelig terminologi. Med de 11 nye sange har epo-555 ganske enkelt konsolideret sig som Danmarks Flaming Lips. Intet mindre. Men hvor de amerikanske rockavantgardister har Wayne Coyne i front, må man retfærdigvis sige, at danskerne lider en smule på det punkt. Hverken Mikkel Max Hansen eller Camilla Florentz har særlig interessante stemmer, og i længden har de svært ved at matche det interessante lydbillede, de optræder i. Ja, et par flammende læber havde virkelig gjort underværker. Man kan sikkert mene, at de kølige, lidt flade vokaler er en del af indie-charmen, men for denne signatur er det hovedanken mod et udspil, der ellers er ligeså betagende, som det er beundringsværdigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA