x
DAT politics: Wow Twist

DAT politics
Wow Twist

DAT politics: Wow Twist

GAFFA

Album / Chicks On Speed Records
Udgivelse D. 15.05.2006
Anmeldt af
Jakob Rosenbak

På dette sjette album er DAT politics rykket endnu nærmere popmusikken. Det er en udvikling, der har kunnet spores på deres forrige udgivelser og nu når sit hidtidige klimaks. Her på Wow Twist er numrene således i stor stil fængende elektro-pop, og de fleste bærer vokal sunget af trioen selv og har jævnt traditionelle sangstrukturer. DAT politics er dog ikke gået hen og blevet helt normale. Deres lyd er nemlig stadig unik, og musikken er denne gang tit endnu mere upbeat og overgearet end tidligere – faktisk i en sådan grad, at man kan blive stresset af at lytte til den. I den sammenhæng hjælper det heller ikke, at flere af vokalerne er lettere hysteriske eller pitchet op i hastighed, så de er på grænsen til Chip & Chap-agtige. Det får pladen til at virke lidt mindre umiddelbart tiltalende end DAT politics’ tidligere udgivelser, men efter et par gennemlytninger har de vanedannende melodier, der som altid karakteriserer gruppens musik, forført én, og Wow Twist afsløret sig som endnu et pletskud fra den franske trio.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA