x
Kenneth Bager: Fragments From A Space Cadet

Kenneth Bager
Fragments From A Space Cadet

Kenneth Bager: Fragments From A Space Cadet

GAFFA

Album / Shhh! Music
Udgivelse D. 24.05.2006
Anmeldt af
Jesper Nykjær Knudsen

Han har været en af de mest entreprenante skikkelser i dansk musik siden slutningen af 80’erne som både dj, producer og pladeselskabsmand. Men først nu udsender Kenneth Bager et album under egen signatur, og titlen flugter fint med en personlighed, der ofte har ageret – og klædt sig for den sags skyld – som et væsen fra en anden verden. Fragments From A Space Cadet er nu et udspil, de fleste kan være med på. Ligesom hos hans seneste satsning, pladeselskabet Music For Dreams, er omdrejningspunktet en chillet og globalt orienteret feel good-musik med genremæssig vidvinkel. Akustiske og elektroniske instrumenter er fælles om at male behagelige, drømmeagtige lydbilleder, gæster som bl.a. Camilla Munck, Syd Matters og Twin Peaks-sangerinden Julee Cruise kan udfolde sig på. Kenneth Bagers baggrund i det globale klubmiljø fornægter sig ikke, og musikken veksler kyndigt fra ambient over jazz til house. Men Fragments… er mere til liggestolen end dansegulvet. Et dejligt uhøjtideligt album til de lyse og lette øjeblikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA