x
Live: Store Vega, København

Live, Store Vega, København

Live: Store Vega, København

Anmeldt af Henrik Thranum | GAFFA

Foto: www.ryming.dk

”De kunne da godt ha’ spillet lidt længere”, sagde min sidemand i et stærkt ironisk toneleje. Vi havde netop været vidne til en helt utrolig koncert med et band, der som Duracell-kaninen bare blev ved og ved og ved. I mere en 2½ time gav Live en så vedholdende og højpotent koncert, at man fristes til at omskrive de fire bogstaver i ”LIVE” til: Lidenskabelig, Inciterende, Veloplagt og Energisk.

Det var tydeligt, at de fem bandmedlemmer fandt sig rigtig godt tilpas på scenen i den udsolgte sal, hvor flertallet utvivlsomt kendte samtlige Live-numre. Med det særdeles medlevende publikum spredte de gode takter og bølgende armsving sig hurtigt fra scenen til selv de allerbagerste rækker på både gulvet og på balkonen. Energien fra bandet kom således tifold tilbage, og det var måske denne synergi, der gav uanede kræfter og en enorm spillelyst for kvintetten, der endda også gav sig tid til at teste et helt nyt og endnu ikke færdiggjort nummer sidst i koncerten.

Selvom amerikanske Live har lavet 7 studiealbum, er det stadig musikken fra 90’erne og i særdeleshed deres andet album ”Throwing Copper” fra 1994, der står som det mest mindeværdige. I kølvandet på Nirvana formåede Live at kombinere de rå takter fra grungerocken med mere melodiske og afmålte guitarflader, og blev betragtet som en af den alternative rocks vigtigste aktører.
Som mennesker og som band er Live modnet væsentligt med alderen, og lyden på det seneste album ”Songs From Black Mountain” er blevet langt mere moderat og tilbagelænet end de tidlige album. De nye numre, der som altid er skrevet af den følsomme forsanger og familiefader Ed Kowalczyk, er så pæne og blankpolerede popsange, at de umuligt kan støde eller fornærme nogen. Teksterne sværmer om idealistiske og spirituelle emner med sange om kærlighed til naturen og hans datter, antikrigssange samt hymner med en politisk korrekthed, der er grænsende til det patetiske. Det hele er flot pakket ind i melodiøse pop-rock numre, der desværre synes at mangle den kant og nerve, der prægede gruppens største hits fra 90’erne.

Derfor var det dejlig befriende at, selvom koncerten skulle promovere det nye album, så bestod den overvejende af nogle af gruppens ældste og største hits gennem tiderne, med hele 7 numre fra ”Throwing Copper”-albummet. Det hele blev sparket noget så eftertrykkeligt i gang med tre af de mere hårdtslående numre og et band, der retmæssigt havde tillagt sig en lidt rå rockattitude. Men tempoet aftog en hel del ved den efterfølgende eksekvering af to nye numre ”The River” og ”Mystery” samt en coverversion af det gamle Johnny Cash nummer ”I Walk The Line”. Og sådan svingende tempoet og stemningen op og ned, hvorved der opstod en skærende kontrast mellem de stille perioder undervejs i koncerten og de højspændte og særdeles rockede momenter, hvor hele salen syde af begejstring og folk hoppe taktfast til musikken.

Live er eminente og meget professionelle musikere, der i den grad forstår at levere varen. Og det er kun de få, lidt stillestående passager, der gør, at de ikke får den sjette og sidste stjerne. Men med et helt fantastisk veloplagt band, 2½ times intensiv underholdning og en sætliste, der ligner et "The Best Of"-album, var der vist ingen, der forlod koncerten med skuffede miner!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA