x
Obie Trice: Second Round’s On Me

Obie Trice
Second Round’s On Me

Obie Trice: Second Round’s On Me

GAFFA

Album / Interscope
Udgivelse D. 14.08.2006
Anmeldt af
Christian Grubert

Efter at Proof blev skudt og dræbt i april, er Obie Trice rykket et par niveauer op i Eminem-hierarkiet. Ikke den fedeste måde at gøre det på, men Obie brokker sig nok ikke. Hans debutalbum, Cheers fra 2003, var en noget blandet fornøjelse, der solgte bedre end forventet. Derfor kan man vel ikke bebrejde Obie, at han tror, at han kan slippe af sted med det en gang til, kan man? Jeg vil prøve noget nyt ... at lade være. Second Round’s On Me er simpelthen et pissesvagt album! 10 ud af 18 numre på pladen er produceret af Eminem, og det jo det dummeste, Obie Trice kunne have indladt sig på. Em’s ensporede, tågetriste og generelt røvkedelige lyd byder for alvor vinteren velkommen. Når man så har overblikket til at lade andre end ham producere på pladen, hvad gør man så?? Man lader naturligvis Eminem mikse hele pladen, så tågen får lov til at lægge sig overalt! Den ”lydkulisse” gør intet for at hjælpe Obie Trice op af den sump, han med sit triste flow arbejder sig længere ned i. Selv numre som Ghetto og Obie’s Story, der absolut hjælper på niveauet, når ikke deres fulde potentiale.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA