x
A Hawk And A Hacksaw: The Way The Wind Blows

A Hawk And A Hacksaw
The Way The Wind Blows

A Hawk And A Hacksaw: The Way The Wind Blows

GAFFA

Album / The Leaf Label
Udgivelse D. 09.10.2006
Anmeldt af
Jakob Rosenbak

A Hawk And A Hacksaw er vokset til en duo på dette, projektets tredje album. Jeremy Barnes, der spiller harmonika, trommer og synger og hidtil har været AHAAHs eneste faste medlem, har nu officielt indlemmet violinist Heather Trost i foretagendet. Trost har før spillet med AHAAH i livesammenhæng, hun gæstede på Darkness At Noon og er medlem af The Nahalot Shalom Community Klezmer Orchestra, der har base i Albuquerque, New Mexico, hvor dele af The Way The Wind Blows blev til. Resten af pladen er optaget i Chicago, Illinois og i den rumænske landsby Zece Prajini, hvor Barnes indspillede med det lokale sigøjner-hornorkester Fanfare Ciocarlia, som vandt prisen for bedste europæiske kunstner ved BBC Radio 3s 2006 World Music Awards. The Way The Wind Blows er den hidtil bedste AHAAH-plade. Den er vedkommende og velspillet, og selvom den er bygget på nyt materiale, trækker den på gamle musikalske traditioner - herunder østeuropæisk og tyrkisk folkemusik. De 11 numre spænder fra vemod til løssluppen feststemning og besidder en tidløs kvalitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA