x
Damien Rice: 9

Damien Rice
9

Damien Rice: 9

GAFFA

Album / 14th Floor
Udgivelse D. 06.11.2006
Anmeldt af
Jeppe Krogsgaard Christensen

I 2002 udsendte Damien Rice albummet O, der forvandlede enhver musikers drøm til ren og skær virkelighed. Debuten kastede nemlig ikke blot hits som Cannonball og The Blower’s Daughter af sig, men fik også kritikerne til at finde de floromvundne vendinger frem. De faldt på stribe for sangskriveren, der krydsede samme lydspor som Ryan Adams, Tom McRae og David Gray i en såvel klangfuld som økonomiserende produktion med mindelser om Leonard Cohens lyd i slutningen af 1960’erne. Alt dette præsterede Rice for fire år siden, og nu har han omsider fundet det nødvendigt at følge op på det fornemme gennembrud. Og med 9 – sikken svaghed for überkorte albumtitler – genopstår ireren med et udtryk, der nok skal vække de glemsomme af søvnen. For sangene viser atter engang, hvor god Rice er til at skabe intime og afdæmpede rum, som giver lytteren mod på at gå ud i den virkelighed, der både byder på kærlighed og kulde. Via en veludviklet sans for strygerarrangementer og med en stemme, der vandrer ubesværet i registrene, hæver ireren sig over majoriteten af yngre mandlige musikere med ondt af sig selv og et horn i siden på verden. Albummet kan dog ikke sige sig fri for enkelte kedsommelige passager, der sært nok er de mest viltre, men det bærer man gerne over med, når Rice i øjeblikke som Grey Room, The Animals Were Gone og Lisa Hannigan-duetten 9 Crimes rammer efteråret på kornet. Disse stemningsfulde sange vil stensikkert finde vej ind i den ene tv-dramaserie efter den anden …


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA