Christian Brøns: Turist

Christian Brøns
Turist

Christian Brøns: Turist

GAFFA

CD / Yes Sir Music
Udgivelse D. 23.10.2006
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Drengerøven Christian er ifølge eget udsagn blevet voksen og kalder sig derfor nu ved fulde navn. Hans tredje album Turist virker dog langtfra voksent og heldigvis for det. Christian Brøns er nemlig ikke den store musikalske ledestjerne, men han kan spille og synge direkte til et ungt publikum. Det foregår på et mundret og ret forståeligt sprog, hvor han mere end gerne indvier publikum i sine ret ordinære iagttagelser. Det er lommefilosofi på et overdrevent niveau, eller blot et sprog, der er til at forstå. Der er frit valg fra hylden.
Hans drengede indgang til sangene forplanter sig også i den meget enkle poprock, der holder et højt oktantal, men melodierne har lige lovlig meget hængerøv og hopper mest på stedet. Det hele har til gengæld det rette friskfyragtige præg over sig, og Christian Brøns virker ualmindeligt klar til at tage hul på sin karrierers anden halvleg efter sidste udspil for fire år siden. Spørgsmålet er så bare, om han kan indfange et nyt og ungdommeligt publikum, fordi det gamle må formodes at være vokset fra ham i mellemtiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA