x
Diverse kunstnere: Nynne (Soundtrack fra tv-serien)

Diverse kunstnere
Nynne (Soundtrack fra tv-serien)

Diverse kunstnere: Nynne (Soundtrack fra tv-serien)

GAFFA

Album / MBO Group
Udgivelse D. 09.11.2006
Anmeldt af
Lea Hjort Mathiesen

”Så er den her, musikken fra tv-serien!” Jeg kan lige forestille mig
speakerstemmen i de reklamer, som uden tvivl kommer til at køre på skærmen
lige op til jul. For der er noget ufatteligt kommercielt over at lave et
soundtrack til en tv-serie, hvor man har samlet en håndfuld danske sange,
hvor det eneste, der binder dem sammen, er mærkatet ”soundtrack”.
Superkvikke tv-fans vil måske også kunne genkende en musiksnas eller to
fra selve serien. Dette gælder selvfølgelig først og fremmest
titelnummeret, som er det eneste nummer, som rent faktisk er skrevet til
serien. Kom Igen Nynne er sunget af Annika Askman og har stærke
referencer til den danske poplyd i 80’erne. Ikke helt tilfældigt, eftersom
Askman har været korsanger for Sanne. Ud over åbningssangen får lytteren
fuld skråle-med garanti på bl.a. Johnny Deluxes Drenge Som Mig og Rasmus Nøhrs Sommer i Europa. Resten af sangene skal (gen)opdages i selskab med Nynne. Men som soundtrack er musikken flere steder så outdated, at jeg tvivler på, at Nynne ville gide lytte til det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA