Mette Kirkegaard: Heart Against Rock

Mette Kirkegaard
Heart Against Rock

Mette Kirkegaard: Heart Against Rock

GAFFA

CD / Eget selskab
Udgivelse D. 07.02.2007
Anmeldt af
Ivan Rod

Mette Kirkegaard lancerer sig selv som singer-songwriter. En betegnelse, der virker meget fornuftig, debutalbummet taget i betragtning. Mette Kirkegaard har således selv skrevet størstedelen af materialet på det dansk/engelsk-sprogede folkalbum. Og selv om hun på albummet - af naturlige grunde - fremstår som utrænet og lettere famlende, er det også i passager som om, hun besidder elementer af det instinkt, der kan skabe hits. Og dét lover godt. Numre som In A Café, The Ferry og Calling From New Orleans rummer f.eks. alle elementer af det, der gør et hit. De er godt skrevet, let tilgængelige og alligevel fler-dimensionelle. Mette Kirkegaards vokal er for det meste meget fin, næsten forfinet. Den er sine steder dragende smuk, sine steder alt for papirtynd, sart og skrøbelig. I de svageste øjeblikke bliver sangerinden imidlertid reddet af, at albummet er godt produceret – af Dave Hennessy og Henrik Hylle. Derfor kan man også konkludere, at debuten lover godt for fremtiden. Gid Mette Kirkegaard vil fortsætte sin skribentvirksomhed og møde folk i branchen, der kan udfordre og fremme hendes talent.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA