Torben Steno Og Johan Olsen: Pligten Kalder

Torben Steno Og Johan Olsen
Pligten Kalder

Torben Steno Og Johan Olsen: Pligten Kalder

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 21.05.2007
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det kan næppe blive mere skævt, når tv-journalisten Torben Steno går i kreativt enerum med sangeren Johan Olsen fra Magtens Korridorer. Det er der kommet en ep ud af med ganske mystiske sange, der er produceret af Thomas Blachman. Sidstnævnte sørger for at tilføre projektet lidt musikalsk finesse, så Torben Stenos Optigan-orgel ikke ødelægger lydbilledet. Men det er Kristine Algots bevægende violinspil, der giver Pligten Kalder musikalsk sjæl.
Projektets oprindelige idé fortaber sig i morgenværtshuset Guldregns tobakståger, men det er noget med en julefrokost og en svunden gårdsangertradition. Og lige netop Johan Olsens stemmekraft skulle nok kunne synge et par baggårde op, men nu forsvandt disse i takt med bysaneringerne, og derfor går Pligten Kalder også andre veje. Tilmed ganske mange i betragtning af, der kun er 5 sange at gøre godt med. Men i den meget fine Stille Sne lykkedes det Torben Steno og Johan Olsen at levere et helt igennem poetisk indslag. Muligvis helt i mod hensigten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA