x
Viva Vertigo: Spot 2007, Gran Teater, Store Sal, Århus

Viva Vertigo, Spot 2007, Gran Teater, Store Sal, Århus

Viva Vertigo: Spot 2007, Gran Teater, Store Sal, Århus

Anmeldt af Roy Fogde | GAFFA

Nogle af Viva Vertigo-medlemmerne fik sandsynligvis morgenkaffen galt i halsen, da de fandt ud af at de skulle spille på Gran Teater for Dans til årets Spot-festival. Scenen indbyder heller ikke umiddelbart til garagerock-koncerter, blandt andet fordi der kun er siddepladser i salen. Scenens bare udseende og enkle lyssætning supplerede dog bandets æstetik fint, og gav dermed publikum en glimrende og anderledes rockoplevelse, der dog blev skæmmet af distancen til publikum.

Det begyndte langtfra fantastisk, med en rodet og larmende intro, hvor der ikke var helt styr på lydniveauerne. Dette ændrede sig dog hurtigt, og pludselig stod både forsanger og hovedmand Simon Becks vokal og Sara Lewis Sørensens twangede leadguitar klart frem i lydbilledet.

Dette blev startskuddet til små 40 minutters amerikansk inspireret rockmusik der både bød på fine, memorable melodier, flænsende feedback-intermezzoer og til tider Phil Spector-lignende trommer. Især nummeret "Devilhead" fra pladen "Viva Viva" fremstod som et godt eksempel på Viva Vertigos glimrende sans for at blande melodi med et rocket udtryk.

Bandets referencer er ikke svære at gennemskue, og de gjorde heller intet for at skjule dem. Mellem den brusende Hawaii-intro og et mellemspil fra The Doors’ ”Riders on the Storm” var der ikke meget, der ikke skreg ”Americana” – især sangen ”Saltshaker” gjorde det svært ikke at tænke på Hunter S. Thompsons ”Fear and Loathing in Las Vegas”, med linjen ”I’ve got a saltshaker half full of cocaine.”

Sammenligninger med The Raveonettes er naurligvis nærliggende inden for denne genre, men Viva Vertigo virker knap så dogmatiske i deres tilgang til musikken, der derfor er mere varieret og lettere tilgængelig. Når det er sagt, så gør genrens konventioner og bandets leg med referencerne også, at man som tilskuer ikke efterlades med et indtryk af at have bevidnet noget synderligt originalt, hvilket både er deres svaghed og styrke. Det er rockmusik med et klart koncept.

Det var dog en glimrende koncert, under relativt svære forhold, og jeg skal med glæde tage ud at se Viva Vertigo igen – dog helst på en beskidt motorcykelbar i Californien, hvor de nok ville være mere på hjemmebane.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA