x
Brett Anderson: Nibe Festival

Brett Anderson, Nibe Festival

Brett Anderson: Nibe Festival

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Da kl. var 21.30 fredag aften, og Nibe Festivals hovednavn, den tidligere Suede-sanger Brett Anderson, skulle gå på Nibes store scene, var pladsen kun knapt halvfyldt, og højest 200 mennesker stod helt oppe ved scenekanten. Det var unægteligt andre forhold, end da Suede-feberen for alvor hærgede Danmark i midt- 90’erne, og Suede f.eks. spillede for 30.000 ellevilde fans i 1996 på Midtfyn Festival, og senere i 1999 spillede på samme Roskilde Festival torsdag, fredag og lørdag!!

Efter sættets 5. sang, Suede-sangen ”By the Sea”, spurgte Brett Anderson da også meget forståeligt ud til publikum: ”What’s the matter with you??" Og gav den derefter fuld tryk på samtlige tangenter for at få publikum med: Sang endnu mere intenst og dansede endnu mere af sin karakteristiske psykedeliske storkedans, med hænderne roterende ud til alle sider, mens han snurrer rundt om sig selv. Men lige lidt hjalp det, og selvom han retorisk senere i sættet skreg: ”Is this a fuck’n teaparty?” blev det aldrig mere end de 200 forreste, der for alvor lod sig rive med. Og det var synd, for det bød musikken og Brett Andersons performance i den grad op til.

Der er ingen tvivl om, at langt størstedelen af publikum denne aften ikke kendte sangene fra Brett Andersons ellers udmærkede solo-plade fra i år, som naturligt nok dannede grundstenen for aftenens koncert. Men mere overraskende var det, at de gamle Suede-hits, som faktisk udgjorde halvdelen af sætlisten, ikke vakte genkendelse hos flere. Flere gange under sange som f.eks. det store Suede-hit ”Saturday Night” forsøgte Brett stålsat at få publikum til at synge teksten alene, men indså hver gang, at det var en dødssejler. De gamle Suede-fans sejlede tilsyneladende alle rundt i en gummibåd på Roskilde eller havde fået fladskærm, unger og en alt for blød hjørnesofa (?)

Man mundaflæste et ”FUCK!” på Bretts læber, efter et af hans karakteristiske teatralske knæfald, mens han opgivende så til siden. Men Brett opgav aldrig kampen for at få sit publikum med sig. Og bandet stod med kompetente og velspillende evner bag ham på forbilledlig vis. På bas var det den gamle Suede-bassist Mat Osman, mens der dygtigt blev banket løs bag trommerne af danske Sebastian Sternberg fra Aalborg. Efter koncertens første 5 numre spillede Brett 2 akustiske numre alene med sig selv og en guitar.

Det blev en hård kampsejr til Brett og bandet på musikkens præmisser. Man kunne fristes til at give Brett 5 stjerner, for hans ukuelige vilje til, at han bare ville vise Nibes publikum, hvem der med god grund kørte med klatten på 90’ernes musikscene, men en stor koncertoplevelse er og bliver heldigvis et sammenspil mellem musikken og dens publikum, og dette samspil udeblev stor set denne aften. Som sidste nummer leverede Brett og bandet den smukke ”Beautiful Ones” fra storsællerten ”Coming Up” fra 1996.

150 mennesker foran scenen klappede for ekstra nummer. Men der blev ikke givet et eneste ekstra- nummer denne aften på Nibe, og det var ikke mere end lige til øllet, at kontraktens 5 x 15 min. blev opfyldt, men begge dele har jeg egentlig fuld forståelse for.

(På GAFFAs spørgsmål efter koncerten til Brett Anderson, om det ikke var svært at spille for et så uengageret publikum, blev der blot svaret venligt, men overfladisk, ”at det var fantastisk at spille i Nibe!” Og da vi forsøgte os igen: ”Det bemærkede jeg ikke, jeg var jo helt inde i musikken.” Men det var bestemt ikke nogen tilfreds tidligere verdensstjerne, der tog tilbage på hotellet i Aalborg denne ellers smukke fredag nat i juli.)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA