x
Jamie T: Vodafone Fib Club, Benicàssim

Jamie T, Vodafone Fib Club, Benicàssim

Jamie T: Vodafone Fib Club, Benicàssim

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Den engelske sangskriver Jamie T har ikke haft det store gennembrud herhjemme, men i England er han tydeligvis en stor kanon. Fra det øjeblik han kom på scenen med sin rygsæk, sine korte shorts og udseende som en skoledreng, til han 45 minutter senere gik af scenen igen, sang størstedelen af publikum med på hver eneste linje og hujede entusiastisk af hvert eneste ord, der blev sagt mellem sangene med en tyk accent.

Undervejs sagde Jamie T, at han havde hørt, at 65 procent af festivalgæsterne var englændere, men baseret på responsen på den kommentar, kunne man let konkludere, at 95 procent af gæsterne i teltet var fra sangskriverens hjemland. Det betød også, at den populære sanger i den grad var på hjemmebane foran et usædvanligt taknemmeligt publikum.

Men er man ikke vokset op på te, scones og Top Of The Pops, så kan det være lidt svært at forstå, hvorfor knægten er så populær. Hans stemme og stil minder enormt meget om Alex Turners fra Arctic Monkeys, men i stedet for at synge melodier, synger han primært bare en masse ord meget hurtigt. Og hvor Arctic Monkeys har både melodier og riffs, så virker det som om Jamie T i høj grad kører den på sin drengede charme og tekster, der nævner hverdagsbegivenheder og steder i London (aldrig er der blevet hujet så meget af The Northern Line).

For nogle år siden havde duoen Nizlopi et meget stort hit i England med sangen ”JCB Song”, der aldrig rigtig rykkede i resten af verden. Den indeholdt en historie i teksten om at vokse op, og blev nærmest talt mere end egentlig sunget. Englænderne elskede den, men der var åbenbart ikke noget i den, der tiltalte folk i resten af verden. Det var lidt samme fornemmelse, man stod med under denne koncert. Der kan åbenbart være et eller andet fundamentalt i det musikalske materiale, der gør, at man skal være vokset op et bestemt sted for at synes, det er fantastisk. Og for andre lyder det bare som et slet skjult plagiat af Arctic Monkeys – selv på sangen ”Sheila”, der omdannede hele teltet til at hav af løfte arme og gjaldende stemmer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA